Skovbiografen
04. september 2009
Skovbiografen
I Sverige har skovforskningen og -formidlingen mange flere kræfter end i Danmark.
Et udslag af dette er de mange instruktionsfilm, der findes for svenske skovejere, og som kan ses over nettet.
Det drejer sig f.eks. om praktisk arbejde med motorsav, om fældning af vanskelige træer, om fældning i stormfald, om udrensning og tynding, om grøftning, plantning, om gødskning m.m.
Herudover er der film om 'skovens forplantning' (om skovgenetik: bryllup i skoven), om skovhistorie og fortidsminder m.m.
Det kræver et videoprogram på computeren at se filmene, f.eks. gratisprogrammet Windows Media Player. Det kan downloades og filmene kan ses ved at gå til følgende hjemmeside: 'Kunskap direkt'.
På samme hjemmeside er der i øvrigt en mængde af andet materiale og instruktioner om alle normalt forekommende aktiviteter i skoven (undtagen alt, som har med juletræer at gøre - det har svenskerne ikke forstand på).
NB: Det hele foregår naturligvis på svensk, men det er ikke noget vanskeligt sprog.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
