Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Skovbrug og klima

En bekvem sandhed

Hvad er det som er miljøvenligt, effektivt, pålideligt, nemt at betjene og billigt at producere - og som kan indkapsle CO2 og lagre det i meget lang tid?

Ifølge filmen `En bekvem sandhed´ er svaret på gåden meget enkelt: ET TRÆ!

I 2008 producerede Forestry Commission, den engelske pendant til Skov- og Naturstyrelsen i Danmark, filmen `Forest and Climate Change: A Convenient Truth´. Sammen med FAO lavede de en international version, som siden er oversat til flere sprog. Den danske træbranches fælles informationsportal Træ Er Miljø har bearbejdet og oversat filmen til dansk.


Problemknuseren

ET TRÆ - Illustration fra filmen 'En bekvem sandhed'

En ubekvem sandhed

Titlen `En bekvem sandhed´ refererer til tidligere vicepræsident Al Gores dokumentarfilm (bog og foredrag) fra 2006, om den globale opvarmning: 'An Inconvenient Truth: A Global Warning', hvor han opridser de forskellige klimaforandringer verden står over for, samt hvilke scenarier der eventuelt vil udspille sig, i fald vi ikke tager hånd om udviklingen.   

I `En bekvem sandhed´ præsenteres skovdriften, træer og træprodukter som et af de mere åbenlyse og ligetil bidrag til en minimering af drivhuseffekten. Filmens enkle hovedpointe er at den verdensomspændende skovdrift og træproduktion kan være med til at løse en del af de globale klimaproblemer - og dette er derfor filmens ganske bekvemme sandhed.


Se filmen

Se filmen `En bekvem sandhed´ på trae.dk  

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt

Søgeord:

Søg i: