Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Skovdyrkernes ansvar

02. april 2009

Ansvar ved brug af off-label midler og tankblandinger

I forbindelse med anvendelse af sprøjtemidler vil vi minde om de særlige ansvarsforhold ved brug af off-label midler og tankblandinger.

Skovdyrkerforeningen eller kemikaliefirmaet, der producerer midlet kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning ved brug af off-label midler eller tankblandinger. Dette ansvar påhviler alene ejeren af træerne.

Dette gælder udanset, at Skovdyrkerforeningen har rådgivet om brugen af de pågældende midler, eller foreningen har medvirket som entreprenør og forestået udbringningen af midlerne.

Undtaget er dog sprøjteskader opstået som følge af, at indholdet af produktet ikke svarer til det på etiketten anførte. Her indtræder kemikalieproducentens almindelige produktansvar, og Skovdyrkerforeningen hæfter ikke herfor.

Off-label

Ved off-label godkendelse forstås en speciel godkendelse fra Miljøstyrelsen, som gør det lovligt at anvende et middel i en trækultur/afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette. Brugsanvisningen skal i øvrigt følges.

Tankblandinger

Ved tankblandinger blandes to eller flere midler i sprøjtetanken og udbringes ad én gang. Visse midler kan med fordel blandes ved udbringningen, og visse tankblandinger er også godkendt af kemikalieproducenterne. Brugsanvisningen for det enkelte middel skal følges, og midlet skal være godkendt til brug i den pågældende kulturtræart.

Husk dokumentationen

I mange tilfælde skal man ligge inde med brugervejdledning og sikkerhedsblade for de spøjtemidler, der har været anvendt på ejendommen. Alle disse vejledninger kan findes på vores hjemmeside Dyrkningsaktuelt. Følg nedenstående links til Dyrkningsaktuelt, hvor der er beskrivelser både af midler med almindelig godkendelse og af midler med off-label brugsanvisninger fra Juletræsdyrkerforeningen.

Links:

Ukrudsmidler

Insektmidler

Vildtafværgning, mus mv.

Svampe og råd

De Danske Skovdyrkerforeninger
Amalievej 20, 1875 Frederiksberg
info@remove-this.skovdyrkerne.dk

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt

Søgeord:

Søg i: