Klimaet: Verdens ledere diskuterer juletræer
08. december 2009Klimaet: Verdens ledere diskuterer juletræer
Der er opstået en strid om juletræer på klimatopmødet.
FN, som arrangerer konferencen, var ifølge Jyllands Posten blevet tilbudt et parti nordmannsgraner, der skulle stå ved indgangen til Bella Centret i København og pynte op under mødet. Men FN har betakket sig med den begrundelse, at topmødet skal fremstå neutralt, og ikke symbolisere værdier, som ikke deles af alle landene ved topmødet.
Der er altså gået politik (eller religion) i juletræerne.
Dansk Folkeparti er kommet på banen i anledning af sagen, og Peter Skaarup har peget på, at 'nordmannsgraner binder mere CO2 end de fleste andre træer - en god grund til at lade den lille skov af juletræer få adgang til Bella Centret'.
Men en hovedgrund er, at juletræerne ville være 'et smukt symbol på danskheden'.
Peter Skaarup vil i Folketingets spørgetid den 9. december spørge udenrigsminister Per Stig Møller, om denne deler FN's syn på danske juletræer.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

