Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Bornmüllergran som juletræ

21. marts 2005

Abies bornmülleriana

Bornmüllergran fra Tyrkiet er nært beslægtet med og ligner i høj grad nordmannsgran. Arten er frodig og reagerer godt på topskudsregulering og formklipning. Sammenlignet med nordmannsgran er væksten hurtigere, kronen smallere, og der er flere grene i grenkransene samt måske flere internodiegrene (grene mellem grenkransene).

Den springer ud i gennemsnit 2-3 uger før nordmannsgraner af Ambrolauri-proveniensen og bør derfor ikke etableres på forårsfrost-udsatte arealer. Hvis man undgår skader af sen forårsfrost, skulle de bedste provenienser af bornmüllergran (Bolu Kökez, Muratdere) være fuldt på højde med de bedste nordmannsgraner.

De kendte erfaringer fra praksis begrænser foreløbig til få steder og er ikke entydige. I Østjylland og på Fyn har medarbejdere ved Skovdyrkerne observeret en lavere forekomst af lus (ingen lus) sammenlignet med nabotræer af nordmannsgran, mens bornmüllergranerne ikke var forskånet mod viklere og galmider.

På hedejord i Midtjylland kan utilstrækkelig gødskning i kombination med de kortnålede bornmüllergraner muligvis føre til nogle tyndgrenede eksemplarer i stærk kontrast til nordmannsgranens nålefylde. 

Kilder

- Se hovedartiklen 'Juletræer - valg af art og proveniens' (klik).

Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt

Søgeord:

Søg i: