I USA er formhugges træerne så de bliver helt tætte og kegleformede mens fx. nabolande som Tyskland, Sverige og Norge anvender mange ’naturgroede’ juletræer i fyr. Da de nævnte arter imidlertid er nøjsomme, klimarobuste og enkle at dyrke, var det en naturlig overvejelse værd. Fyrrene har generelt en god nålefasthed.

Problemer: I skov kan der være etableringsproblemer som følge af stor nåletræssnudebille, kraftig vind kan vælte de unge træer, hårdt vejr og saltholdig luft kan skæmme træerne med misfarvning og tab af de ældre nåleårgange og der findes en række svampesygdomme, der angriber især nålene på ung fyr - i stillestående og fugtig luft.

Skovfyr

Skovfyrren har sin naturlige udbredelse i Central- og Østeuropa samt Skandinavien og Rusland. 

Den er nok nøjsom med hensyn til jordbund og vandforsyning, men trives bedst på sandet moræne og trives ikke på vandlidende jorde. Skovfyrren har som naturligt hjemmehørende art særligt mange skadevoldere i form af insekter og svampe, som den fint lever med, men som giver skønshedsfejl i forhold til formålet som juletræ.

Proveniensvalget er vigtigt, idet forskellige provenienser trives henholdsvis i vestvendte kystegne, midtjyske hedeområder og i Østdanmark. Til klitten foretrækkes i den nævnte rækkefølge danske kårede bevoksninger og frøplantager af skotsk oprindelse samt provenienser fra Sydvestnorge, Sverige vestkyst og Skotland. Til heden foretrækkes provenienser fra Sydvestnorge, Sverige vestkyst samt danske kårede bevoksninger af norsk oprindelse samt danske kårede hedelokaliteter. Til sandede men østdanske egne foretrækkes danske kårede bevoksninger af baltisk og østpreussisk oprindelse, vestbaltiske og polske bevoksninger, østdanske kårede bevoksninger af skotsk, sydvestnorsk og sydvestsvensk oprindelse samt frøkilder fra Sydnorge og Sydvestsverige.

Østrigsk fyr

Østrigsk fyr stammer fra bjergområder i Sydeuropa og Tyrkiet. Den stiller også små krav til jordbunden og er meget tørketålende. Den er meget stormfast og tåler vindslid, hvorfor den er særligt velegnet til bakketoppe og lignende sæligt udsatte steder.

Den kan dog skades af hård vinterfrost og efterårsfrost. Svampen 'fyrrens knop- og grentørre' kan udrette stor skade, og det er derfor særligt for østrigsk fyr vigtigt at sikre luftbevægelse ved stor planteafstand og hård tynding. Generelt anbefales afkom af de 8 kårede danske bevoksninger på nær F. 283 Bankerne, Wedelsborg Skovdistrikt, der er af korsikansk oprindelse og har den største dødelighed.

Contortafyr

Contortafyrrens udbredelse strækker sig over store dele af Nordvestamerika. Den er meget nøjsom, og klarer sig på heder, i moser, klitter og på næringsfattige jorde med høj grundvandsstand. Den er let at etablere, og vokser hurtigt i ungdommen. Den kan skades af vinterfrost og angribes af fyrrevikler. Generelt anbefales provenienser af underarten ssp. latifolia fra det centrale British Columbia og Alberta mellem 54 og 56° N eller afkom af danske bevoksninger herfra.

Bjergfyr

Bjergfyr er naturligt udbredt i de mellem- og sydeuropæiske bjerge. Den er yderst nøjsom, og kan vokse på lynghede, sure moser og stenede lokaliteter uden overjord. Desuden tåler den vind og frost. Til juletræer formodes arten enstammet fransk bjergfyr (Pinus uncinata) at egne sig bedst, men ellers findes der ikke et detaljeret kendskab til egnetheden for forskellige provenienser og underarter i Danmark.

Kilder

- Se hovedartiklen 'Juletræer - valg af art og proveniens' (klik).

Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent