Langnålet ædelgran som juletræ
22. marts 2005
Abies concolor
Langnålet ædelgran stammer fra Californien og Rocky Mountains, hvor den har fået udbredt anvendelse til juletræ. Træet er kegleformet, men relativt åbent og med nåle, der er op til 5,5 cm lange og blågrå. Træet har middelhurtig vækst der tiltager efter 3. vækstår, og en relativt udpræget tendens til Skt. Hansskud.
I nordenden af sin udbredelse danner arten mellemformer med Abies grandis. Den springer ud i sidste trediedel af maj (et østjysk forsøg har vist, at proveniensen 18113 Fisher Creek i 2000 havde sit udspring ved månedsskiftet maj-juni). Dorcks Ridge og Lake Arrowhead er andre provenienser, der også kendetegnes af et relativt sent udspring kombineret med en relativt stor andel prima-standard-træer (65-75 %) på den samme østjyske lokalitet, Hagsholm Skov.
Kilder
- Se hovedartiklen 'Juletræer - valg af art og proveniens' (klik).
Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent


