De europæiske planteskoler får deres frø fra ca. 10 større og mindre frøfirmaer, hvoraf de betydende danske er de største. Hver af disse europæiske firmaer har tætte samarbejdsrelationer med firmaer i Georgien, som forestår indsamling af kogler, tørring, transport, klængning og eksport til Europa. Dette udføres med større eller mindre kontrol – eller slet ingen kontrol - fra de europæiske frøfirmaer. Indtil dato har de største af de georgiske firmaer og deres europæiske samarbejdspartnere haft 5 årige licenser til specifikke indsamlingsområder.

Andre firmaer har kunne plukke kogler efter indhentet indsamlingstilladelse. Der forekommer også frø i markedet, der er indsamlet uden indsamlingstilladelse. Denne fordeling af indsamlingsområderne har ikke været håndhævet særlig restriktivt i praksis, og det forekommer, at flere firmaer indsamler kogler i samme afdeling. Kun ganske få firmaer har så godt styr på indsamlingskontrollen, at man har separate frøpartier med eget herkomstnummer fra specifikke afdelinger.

Udbud af 20-årige koncessioner

De georgiske myndigheder har imidlertid lagt op til ændringer i forbindelse med en overordnet planlægning af skovene i hele landet. Man er begyndt at udbyde 20 årige koncessioner for råtræsudnyttelsen, og havde i første omgang ikke tænkt sig at adskille frø og råtræ ved disse udbudsforretninger. Den lange tidshorisont skal ses i relation til eventuel investering i skovveje og lignende.

For Ambrolauri og Borjomi områderne er der imidlertid etableret en særlig udbudsrunde for frøet. Der er udbudt henholdsvis 18 og 10 blokke i de to områder. I hver blok er der budgetteret med en bestemt mængde kogler – mellem 5 og 25 tons = ca. 500 og 2500 kg frø – og der er fastlagt en mindste pris for den 20 årig koncession for frøhøsten. Interesserede firmaer kunne så i første halvdel af august tilmelde sig auktionen, og som tilmeldelsesgebyr skulle der betales 20 % af den budgetterede pris for de blokke man var interesseret i.

Selve auktionen fandt sted den 29. august. Ni georgiske firmaer, der alle har mere eller mindre tætte relationer til europæiske frøfirmaer, bød ind på blokke som de igennem en årrække har høstet frø i. Et nyetableret firma bød på alle de 28 blokke, idet dette firma tilsyneladende ønskede at sætte sig på hele frøhøsten. Firmaet er dannet af en dansk planteskole og store georgiske kapitalinteresser.

Auktionen den 29. august var derfor ventet med spænding, og det blev noget af en gyser. Auktionsprisen for de enkelte blokke blev meget høj. Den budgetterede pris, som de georgiske myndigheder havde fastsat som en ”Starting price” var totalt for alle 28 blokke på omregnet ca. 4,7 mio. dkr. De 28 blokke blev budt op i ca. 180 mio. dkr. Blokkene blev fordelt på flere firmaer, og auktionen resulterede altså ikke i, at et enkelt firma fik monopol på indsamlingsområderne.

Følger af forløbet omkring udbudsrunden

Efterfølgende har der været mange debatter om hvilken indvirkning dette hændelsesforløb vil få på frøforsyningen i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at frøprisen vil blive påvirket, men hvordan og hvor meget er der delte meninger om. Ligeledes er der gisninger om nu også auktionsresultatet holder. Budsummen skal betales over de næste 18 måneder med forskellige rater afhængig af den samlede sum, som det enkelte firma skal betale. Det vil sikkert forekomme at nogle firmaer ikke kan eller vil betale, og de georgiske myndigheder har da også givet en option for frøhøst 2007 således, at man kan få lov at vælge mellem at fastholde sit bud eller at høste i 2007 mod at betale et mindre beløb. De blokke der herigennem bliver ledige fra 2008 vil så blive genstand for en ny auktion, men hvordan vilkårene for denne auktion bliver er i øjeblikket uvis.

Hvordan frøprisen og derigennem planteprisen vil blive påvirket er uvis. Fordeler vi budsummen over de 20 år vil frøprisen stige med 3-400 kr./kg frø, hvilket vil give en merpris for planten på 10 – 20 øre. Men skal man ud at lånefinansiere budsummen, som jo vil være det normale, og afdrage beløbet over 4-5 år, som ved vurdering af risici ikke er urealistisk, vil plante prisen komme til at stige med op til 50 øre.

Men ellers samler debatten sig om nu denne koncessionsmodel vil holde i de næste 20 år, og såfremt der sker ændringer, vil man da få nogle af sine penge tilbage. Først er der usikkerheden om man nu også får lov at høste koglerne uden indblanding fra andre. Ved vurdering af dette emne vil man naturligt se på den politiske stabilitet, og navnlig på hvilke myndigheder der kan hjælpe koncessionshaveren. På dette områder er fortiden ikke tillidsvækkende, idet det 5 årige licenssystem ikke fungerede helt tilfredsstillende.

Ser vi på de overordnede politiske risici er det jo en kendt sag, at Rusland og Georgien ikke har det bedste forhold, og der sker konstante aftalebrud vedrørende strømforsyning og lignende. Vi ser samtidig af Rusland mere eller mindre åbenlyst støtter separatisterne i Sydosetien og Abkhasien, hvilket bl.a. medfører, at Georgien har et permanent økonomisk problem med mere end 300.000 interne flygtninge. Imidlertid må vi også konstatere, at vi har fået frø fra Georgien i de sidste 15 år – en periode, hvor landet har oplevet store interne vanskeligheder og en borgerkrig i forbindelse med dannelsen af den selvstændige stat Georgien. Så meget tyder på, at vi sikkert også i mange år fremover vil får de nødvendige frømængder fra Georgien.

Men hvad med herkomstsikkerheden?

Med en væsentlig forhøjelse af prisen på frø fra koncessionsområderne, vil incitamentet til at svindle med frøet desværre blive forstærket. Der er under normale forhold rigelige frømængder i Kaukasus. Med den nuværende politiske situation kan det lade sig gøre at plukke kogler, transportere dem ud af landet f.eks. gennem Sydosetien, der jo ikke ligger langt fra Ambrolauriområdet, og frøet vil havne i Vesteuropa. Dette kan ske uden papirer eller med ”købte” papirer, og så er vi tilbage ved situationen i 90´erne, hvor herkomstsikkerheden ikke var optimal.

Situationen efter frøauktionen den 29. august efterlader et noget mudret billede, og Dansk Juletræsdyrkerforening følger situationen tæt.  Om vi skal ændre vores hidtidige nedennævnte overvejelser vil kun fremtiden kunne vise.

Som alle ved har der været problemer med sikkerhed og troværdighed i de papirer der følger frøpartierne ved import. I de år hvor der er rigelig koglesætning har problemerne været mindre, men i høstår med ringe eller slet ingen koglesætning har der været problemer, når alle planteskoler og juletræsproducenter ønsker Ambrolauri – Tlugi. Vi har jo oplevet at få certificeret flere tons frø af denne herkomst i år, hvor der så godt som ingen kogler var i området. Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi har været svær, og med et svagt og til tider korrupt embedssystem, er det vanskeligt at få helt styr på disse forhold. Det har været forsøgt at få de danske myndigheder mere på banen samt forsøgt at indføre et OECD kontrolsystem, men uden held. Dansk Juletræsdyrkerforening har arbejdet med denne problemstilling i flere år, og vores konklusion er, at kontrollen med sikkerheden ligger hos de danske frøimportører. Vore anbefalinger, der hviler på drøftelser med myndigheder og frøhandlerne og som stadig pågår, består af følgende:

• Det enkelte frøfirma definerer og beskriver selv sine kontrolrutiner

• Disse kontrolrutiner er tilgængelige for et uvildigt kontrolorgan eller andre med interesse i herkomstsikkerhed – f.eks. frøfirmaets kunder

• Der kan af uvildige institutioner foretages en stikprøvevis kontrol af om kontrolrutinerne følges i det enkelte firma

• Afhængig af kontrolrutinernes detaljeringsgrad og efterlevelse kunne frøet så certificeres i tre kategorier:
  - på afdelings og litra niveau ved perfekt og detaljerede kontrolrutiner
  - på skovdistrikts niveau ved mindre detaljerede kontrolrutiner
  - på landeniveau ved udeltaljeret eller ingen kontrolrutiner

Problemet er at et sådant kontrolsystem er omkostningstungt og finansieringen vurderes at være hovedproblemet. Men sikkerheden og troværdigheden i den nuværende herkomstkontrol for importerede frøpartier kunne ønskes bedre. Enkelte frøfirmaer har dog etableret meget troværdige kontrolrutiner, så vi er på vej fremad mod bedre herkomstsikkerhed. Men den nye situation efter auktionen i Georgien kan vise sig at være et voldsomt tilbageskridt.

Kilde

- Korte Meddelelser nr. 301, Kaj Østergård, Dansk Juletræsdyrkerforening

Kaj Østergård
Dansk Juletræsdyrkerforening