Får nordmannsgranerne i løbet af juli måned røde bånd og pletter – uden tegn på angreb af ædelgran-gederamsrust - kan der meget vel være tale om fænomenet Current Season Needle Necrosis, forkortet CSNN. 

Ifølge Forskningscenter for Skov- og Landskab formodes skaden at skyldes manglende optag af kalcium under skudstrækningen, hvis denne foregår i skyet og køligt vejr. Skaden opstår, hvis perioden med køligt vejr sidst i juni pludselig afbrydes af solskin og varme. Fordampningen fra de nye nåle er tilsyneladende så kraftig, at celler med en utilstrækkelig kalciumforsyning dør som følge af vandtab. Muligvis hænger det sammen med, at kalcium er med til at regulere plantecellernes vandoptag og -afgivelse. Området med døde celler afskærer nålens vandtransport til den yderste del og bevirker, at denne del af nålen senere dør.

Planterne har svært ved at flytte kalcium, der bindes forholdsvist stærkt til organisk materiale i jorden. Derfor nytter det ikke meget at udbringe kalcium på jorden, hvis planten akut skal bruge det i nålene. I stedet foreslås bladgødskning, så planten kan optage kalcium direkte i nålene. Et afgørende spørgsmål er imidlertid hvordan ?

Bladgødskning med kalcium-chelat

Amerikanerne har eksperimenteret med kalciumklorid, som afhjælper skaden, men samtidig giver en ny, fordi klorid svider nålene. Kalciumsulfat, ’gips’, egner sig heller ikke, da det er et tungt opløseligt salt.

I ’Korte meddelelser nr. 185’ fra Dansk Juletrædyrkerforening fortælles om et forsøg med bladgødskning med kalcium-chelat. Med baggrund i erfaringer fra gartnerbranchen har Bredal Planteskole og Gl. Kirstineberg Planteskole i samarbejde med firmaet Brenntag Nordic Agro forsøgt at forebygge røde nåle ved at bladgødske med kalcium-chelat – tilsyneladende med god effekt.

Chelat er en kemisk forbindelse, hvor det ønskede mineral er ”pakket ind” af nogle kvælstofforbindelser (aminosyrer). Generelt er chelat-gødninger lidt dyrere end eksempelvis sulfatgødninger, men giver ved bladgødskning en bedre og hurtigere optagelse samt transport i planten. Samtidig skal planten ikke bruge ekstra energi på selve optagelse og transporte, fordi chelaterne minder meget om cellesaften i planten.

I afprøvningen, som også er gennemført på træer i salgsstørrelse, begyndte bladgødskningen, da de nye skud var ca. 5 cm lange. I perioden maj til juli, mens skuddene strakte sig, blev der hver uge gødet med 2 liter kalcium-chelat pr. hektar til en pris på omkring 70 kr./liter. For at kunne vurdere, hvor mange behandlinger der er nødvendig, er der i forskellige parceller gødsket fra 1 til 5 gange. Afprøvningen, som i øjeblikket er ved at blive gjort endeligt op, viser, at det var nødvendigt at bladgødske 5 gange i skudstrækningsperioden for at hindre udviklingen af røde nåle. 

Skygge

Man kan observere, at skyggeprægede dele af nordmannsgrankulturen er mindre skadet af CSNN end soleksponerede dele. Af denne grund har amerikanerne held med at anvende skyggenet til forebyggelse i salgsåret. På amerikanernes formhuggede juletræer er kun 1 skudårgang synlig, hvorfor beskygning af de ældre skud ikke betyder så meget, som hos os.

Forekomst

PC Consult oplyser, at CSNN tilsyneladende forekommer i nordmanngrankulturer over hele landet, men rammer i meget forskellig grad, lige fra nogle få nåle på ganske få træer til næsten alle nåle på måske 30% af træerne. Skaden rammer plantestørrelser lige fra nyplantede og til salgsklare træer. Der er ingen tvivl om, at nogle dyrkere med voldsomme skader i salgbare kulturer rammes økonomisk hårdt. Skaden kan medføre, at en del juletræer i august står med næsten nøgne skudakser og derfor ikke kan sælges det pågældende år. Det rammer som tidligere nævnt kun årsskuddet, og knopperne bliver normalt ikke skadet. Træerne vil derfor springe normalt ud næste år.

Genetisk betinget

CSNN ser ud til at nedarves. Der er forskel i forekomst – dels mellem provenienser og dels inden for provenienser. Der kan være stor forskel på skadesomfanget fra træ til træ, og det er ofte de mest vækstkraftige individer, der rammes hårdest. Studier af skudakserne i et skadet træ viser ofte, at træet havde tilsvarende skader i de foregående år. Det viser alt i alt, at nogle træer er mere disponeret for skaden end andre.

Alternativet til skygge eller bladgødskning er derfor at fjerne træer, der viser sig at være særligt disponeret for CSNN.

Kilder

• Korte meddelelser nr. 178 og 185, udgivet september og november 2003 af Dansk Juletrædyrkerforening (artikler af Bent K. Christensen, Dansk Juletrædyrkerforening og Iben M. Thomsen, Forskningscentret for Skov og Landskab)
• PC-Consult

Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent