Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Bedre topskudsregulering med ruller

Topskudsregulering med rullebehandling er mere effektivt end bredsprøjtning. Det er den foreløbige konklusion fra AbiesTop-gruppen.

Erfaringer fra forsøg i 2010 med behandling af nordmannsgrankulturer med aktivstoffet pomoxon (1,5%) viser at rullebehandling giver en sikker virkning. Effekten er ca. 30% begrænsning af træernes højdetilvækst.

Til sammenligning kan der ikke påvises en sikker effekt af bredsprøjtning. Et nyt men endnu ikke godkendt produkt har også haft en sikker effekt i højdereguleringen.

Nye forsøg

I 2011 arbejder gruppen videre med udvalgte kemikaliefirmaer til at finde effektive midler og metoder til højderegulering i nordmannsgran.

Der laves forsøg med; endnu et nyt middel, kombinationsforsøg med bredsprøjtning og rullebehandling samt forsøg med behandlingstidspunkt og effekten klæbemiddel.  

Om Abiesstop gruppen

Gruppen er en sammenslutning af forskellige interessenter i juletræsbranchen. Gruppen arbejder med at finde nye midler og bedre metoder til topskudsregulering i nordmannsgran. Baggrunden for gruppen er tilbagetrækningen af topskudsmidlet Topstar som godkendt middel til topskudsregulering i nordmannsgran.

Skovdyrkerne er en del af AbiesTop-gruppen. Medlemmer af Skovdyrkerne vil gennem deres skovfoged være blandt de første, der får glæde af ny viden når den foreligger.

 

Kilde: AbiesTop, Årgang 1, Nummer 2.

Redaktøren | RFN

24.06.2011

Emneord

   

Redaktør

Juletræer og klippegrønt

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller Dyrkningsaktuelt for juletræer og klippegrønt, så kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt