Skjult eller moderat kvælstofmangel er almindeligt forekommende i danske juletræsbevoksninger. Mangel på kvælstof opstår relativt hurtigt og behandles som regel også på kort sigt, hvis der ikke er tale om større mangel af længere varighed. Det hænger sammen med den høje mobilitet hos kvælstof, der giver sig udslag i, at mangel typisk opstår i forbindelse med store nedbørsmængder og den udvaskning der følger heraf. Også tørke kan bevirke, at træerne har vanskeligt ved at optage kvælstof. 

Symptomer

Kvælstofmangel karakteriseres ved en generel, jævn gulfarvning af først de ældre nåle - i hele deres længde. Ved større mangel kan misfarvningen findes både på de ældre og de yngre nåle - ofte ledsaget af en reduceret nålelængde. Alvorlig mangel ses sjældnere - det vil føre til reduceret vækst og forkrøblede og misfarvede nåle.

Det er karakteristisk, at symptomerne på kvælstofmangel opstår i hele trækronen samtidigt. Det skyldes kvælstofs høje mobilitet i plantevævet, der bevirker en udjævning af kvælstofniveauet rundt omkring i træet.

Kvælstof-kredsløbet

Ved høst af juletræer fjernes knapt 400 kg N/ha svarende til et årligt behov for tilførsel på ca. 50 kg N/ha. I gennemsnit optager træerne 40 kg N/ha/år i løbet af en juletræsrotation – startende med ca. 0 og sluttende med et optag på omkring 100 kg N/år. Depositionen af N fra luften svarer til 15-25 kg N/ha/år, mens jordens forvitring kan bidrage med op til 15 kg N/ha/år.

Udvaskning, binding i jorden og fordampning bevirker, at det kun lykkes træerne at optage 30-40 % af den N, der tilføres ved gødskning. Andelen, der optages, øges dels med træernes alder (rodnettets omfang), dels ved gødskning flere gange om året og dels ved punktgødskning sammenlignet med bredgødskning.

Forebyggelse og afhjælpning

Mangel på kvælstof er særligt hyppig, når træerne har opnået den størrelse, hvor de kan høstes, idet forbruget og evnen til at optage kvælstof da er på sit højeste. Derfor er det særlig vigtigt, at der gødskes jævnligt (forår og sensommer) og tilstrækkeligt i de seneste 3 år før høst. Det er væsentligt, hvilken gødning, der anvendes, hvornår den tilføres i forhold til træernes forbrug, samt om der punkt-, bred- eller bladgødskes.

Kilder

- Pedersen, L.B. & Christensen, C.J., 1999. Håndtering af næringsstofmangel i nordmannsgranbevoksninger, Skov & Landskab. Videnblad nr. 5.9-10, august 1999.

- Pedersen, L.B. & Christensen, C.J., 2005. Skov & Landskab. Vækstmodel for nordmannsgran juletræer 

- Biomasse og optagelse af næringsstoffer, Rapport i Pyntegrøntserien nr. 22-2005, september 2005

- Pedersen, L.B., Christensen, C.J. & Ingerslev, M., 2000. Næringsstoffer og stofkredsløb. Kvælstof (N) - 1. Kredsløb, Skov & Landskab. Videnblad nr. 5.9-15, august 2000.

- Pedersen, L.B., Christensen, C.J. & Ingerslev, M., 2000. Næringsstoffer og stofkredsløb. Kvælstof (N) 2. Gødningsbehov og jord- og nåleanalyser, Skov & Landskab. Videnblad nr. 5.9-16, august 2000.

- Talgø, V., Pedersen, L.B. & Thomsen, I.M., 2005. Symptomer på næringsstofmangel i nordmannsgran, Skov & Landskab. Videnblad nr. 5.9-37, december 2005.  

Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent