Jordens surhedsgrad udtrykkes gennem pH, og som mål herfor anvendes jordens reaktionstal.

Selv om nordmannsgran for så vidt kan vokse på arealer med meget varierende reaktionstal, så ligger optimum omkring 6. Ved lave reaktionstal, altså under ca. 5 vil næringsstofstatus være præget af mangel på f.eks. fosfor, kalium og ikke mindst magnesium. Ved høje reaktionstal, for nordmannsgrans vedkommende 6,5, er der ofte ikke tale om egentlig næringsstofmangel. Stofferne er blot utilgængelige for umiddelbar planteoptagelse.

Det er teknisk set muligt at såvel hæve som sænke pH. Dog er ændringer af reaktionstallet en radikal jordbundskemisk proces, hvorfor der er visse overvejelser som bør tages i betragtning før man som juletræsdyrker vælger at iværksætte sådanne foranstaltninger.

Hævelse af reaktionstal

Hvis man ønsker at hæve reaktionstallet, så kan dette foretages ved hjælp af kalkning. Normalt anvendes almindelig jordbrugskalk eller dolomitkalk. Sidstnævnte udmærker sig ved en langsommere omsætning/frigivelse, ligeledes indeholder den en vis mængde magnesium.

Reaktionstallet bør højest hæves med 0.5 ad gangen, og der bør gå mindst 6 måneder mellem hver behandling.

For at hæve reaktionstallet med 0.5 tilføres der:

• Jordbrugskalk: 3.000-5.000 kg/ha (handelsvare)
• Dolomitkalk: 2.500-4.000 kg/ha (handelsvare)

Af tekniske årsager bør denne foranstaltning gennemføres inden tilplantning.

Sænkning af reaktionstal

Sænkning af reaktionstallet foregår ved at tilføre jorden forsurende gødningsstoffer. Jordbrugskemisk binder eller fjerner man jordens indhold af basiske kationer. I de anførte anbefalinger sker dette ved tilførsel af store mængder kvælstof. F.eks. forbruger 1 kg N i form af svovlsurammoniak ca. 9.6 kg kalk. Reaktionstallet bør højest sænkes med 0.5 ad gangen.

Den mængde af gødning der skal til for at sænke pH er meget afhængig af jordens kemiske og fysiske beskaffenhed. F.eks. fordrer sænkning af pH på lerjorde større mængder kvælstof sammenlignet med sandjorde. Desuden er sænkning af pH nøje relateret til planternes kvælstofforbrug, idet forsuringen også sker ved omdannelse af ammonium-kvælstof til nitrat.

For at reducere reaktionstallet med 0.5 tilføres der:

• Urea: 1.600-2.700 kg/ha (handelsvare), svarende til 750-1.250 N kg/ha
• NPK-gødning: 2.400-4.000 kg/ha (handelsvare), svarende til 550-900 N kg/ha
• Svovlsurammoniak: 950-1.800 kg/ha (handelsvare), svarende til 200-400 N kg/ha

Ovennævnte indgreb er dog teoretiske og i praksis ej realistiske. Ligger reaktionstallet 'langt fra' det anbefalede, bør man overveje at flytte produktionen af juletræer til et andet og mere egnet areal.

Det bør nævnes, at for høje reaktionstal ofte er nært forbundet med righoldige kalklag umiddelbart under jordoverfladen. Sænkning at reaktionstallet vil således ofte blot være af midlertidig karakter hvorfor værdien af sådanne foranstaltninger bør overvejes nøje.

Ligeledes skal det noteres, at ovennævnte mængder kolliderer med de officielle kvælstofnormer som foreskriver at der maksimum må anvendes 75 eller 100 kg N /ha/år.

Konklusion

Som det fremgår af ovenstående bør det nøje overvejes om det er formålstjenlig at plante juletræer på arealer hvor reaktionstallet hhv. ligger væsentlig under 5.0 og over 6.5. Inden den endelige beslutning om tilplantning tages er et repræsentativt udtag af jordbundsprøver en billig måde at sikre sig vigtige indikationer om arealets beskaffenhed.

Du kan læse mere om jordbundsanalyser.

Kilder

• Christensen, C.J., & Pedersen,. L.B., 2001. Tolkning af jord- og nåleanalyser i produktion af nordmannsgranjuletræer. P. S. Nåledrys no. 35, 2001
• Jensen, J., H. & Forum, S. Produktionskontrol på lerede markjorder. P.S. Nåledrys, no. 8, 1988