Glyphosat - gentagen sprøjtning til besværligt ukrudt
Både effekt og risiko for skader øges naturligt med koncentrationen af glyphosat under sprøjtning. Tilsvarende gør sig gældende hvis der behandles gentagne gange.
Pas på sprøjteskader
Udbringes glyphosat flere gange i samme kultur over en kort periode er der stor risiko for betydelige sprøjteskader. Sørg for at der er mindst 3 uger imellem sprøjtning. Almindeligvis er en behandling nok. Kun sjældent anbefales gentagne behandlinger i efteråret.
Fordele ved gentagen behandling
Gentagen sprøjtning i efteråret med 4 ugers mellemrum kan have sine fordele når det gælder bekæmpelse af særligt sejlivet ukrudt, som f.eks gederams, brombær og kvik.
Gentagne behandlinger vurderes bedre end større koncentration af aktivstof fordi renholdelseseffekten øges mere end risikoen for skader.
To efterårssprøjtninger med 1,0 L i 400 L vand pr hektar udbragt med 3-4 ugers mellemrum vil have større effekt end én behandling med 2 L/ha.
Sprøjteforsøg med gentagen sommersprøjtning
Sprøjteforsøg udført af Forskningscenter Flakkeberg med behandlinger forår/sommer med henholdsvis 3 X 0,5 L/ha og 1 X 2 L/ha har påvist samme tendens. Flere behandlinger med lav dosering giver bedre renholdelse. Forsøgets behandlingstidspunkter var d. 1.maj, 10. juni, og 13. juli.
En væsentlig forskel ved sommersprøjtninger er dog, at der ikke er tale om veletableret problemukrudt som der typisk kan være i forbindelse med efterårssprøjtningen.
Bemærk sommer bredsprøjtning med glyphosat er p.t. ikke lovligt.
Dokumenteret virkning, ukendt årsag
Den præcise årsag til at gentagen behandling med glyphosat i lavere koncentration har bedre virkning end én behandling i større koncentration er ikke dokumenteret.
En vurdering er at ukrudtet påvirkes mere 2. gang fordi det er stresset.
En anden forklaring er at ukrudtets overflade er brudt/opløst og behandlingen derfor trænger bedre igennem. Eller måske en kombination.
Uanset – så kan gentagne behandlinger være vejen frem hvis du har beværligt ukrudt.
Kontakt din skovfoged for en konkret vurdering af behov.
10.10.2011
Redaktøren | RFN
KKL | FYN
KAI | SØJ
Kilder:
Hartvig P. (2011): Rent for 100 kr. pr. hektar. Forskningscenter Flakkebjerg.

