Kumulus svovl, mider og nedbør
Efter perioder med nedbør, er virkningen af Kumulus svovl drastisk reduceret. Med den seneste tids nedbør er der et større behov for at kontrollere mideramte kulturer og måske behandle med Kumulus Svovl igen.
Midebekæmpelse:
Kumulus Svovl er et svampemiddel der også har effekt på galmider. Midlet virker ved at blokere galmidernes iltoptagelse gennem huden.
Længere tids nedbør vil bortskylle svovl fra træets nåle og dermed mindske eller helt fjerne effekten af svovlet på miderne.
Ca. 3 uger efter udbringningen skal effekten af seneste behandling med svovl kontrolleres. Både over og undersider af nålene skal efterses. Kan der konstateres mere end 100 galmider pr. 100 nåle anbefales det at behandle med Kumulus svovl. Doseringen er 4 kg pr hektar.
Pas på med at udbringe svovl i perioder med varmt vejr (temperatur over 25 grader) da der er stor risiko for svidningsskader - og husk offlabel godkendelsen.

- Regndråber på ungt skud. Nedbør reducerer virkningen af svovl mod galmider.
11.06.2010
Redaktøren | RFN

