Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Nyt om sprøjtemidler 2011

Læs om væsenligste ændringer i planteværn for juletræer og pyntegrønt og find de nye sprøjteblade og off-label godkendelser for 2011 på Dyrkningsaktuelt.

Sprøjtevejledninger og off-label godkendelser finder du i hovedmenuen for juletræer og pyntegrønt under menupunktet kemi og ansvar. Herfra er der links videre til de enkelte planteværn.

Nyheder i 2011

Focus-Ultra

Er årets store off-label godkendelse. Midlet er baseret på aktivstoffet cycloxydim der primært virker på græsser. Der er store forventninger til dette off-label middel, fordi forsøg udført af PC-Consult har vist at det er effektivt til bekæmpelse af nogle af besværlige arter som mosebunke, bjergrørhvene og hanespore.

Round-Up Bio

Selv om praksis nogle gange går foran så er Round Up Bio nu off-label godkendt til bredsprøjtning i april/maj i nordmannsgran og pyntegrønt inden kulturens udspring samt til afskærmet sprøjtning fra april til oktober. 

Legacy / Quartz

Den godkendte dosering er øget fra 0,25 L/ha til 0,4 L/ha. Afstanden til vandmiljø er iøvrigt uændret. Jordmidlet Diflufenican fungerer som det samme aktivstof i henholdsvis Legacy og Quartz. 

Fastac 50

Er ikke længere lovligt til bekæmpelse af ædelgranlus og sommerfuglelaver. Dermed kan Fastac 50 kun lovligt anvendes til snudebiller, barkbiller og vedborere.

Reglone

Midlet som er en gammel kending, baseret på aktivstoffet Diquat, er på ny  godkendt til ukrudtsbekæmpelse i løvtræ, nåletrækulturer. Diquat er et systemisk bladmiddel der udbringes afskærmet 1 - 2,5 L/ha + 0,15 L sprede-klæbemiddel efter ukrudtets fremspiring. Link til Off-label vejledningen finder fra kemi og ansvar -> Dansk Juletræsdyrkerforening.

Bromadiolon

Som tidligere omtalt så udgår midlet Bromadiolon til bekæmpelse af markmus og mosegris med udgangen af 2011. Derefter er det ikke længere lovligt at anvende midlet. En væsenlig årsag til at midlet fjernes, er de risici det udgør, hvis døde markmus henligger og siden indtages af rovfugle. Der er ingen alternativer efte Bromadiolon.

Urea

Er ikke længere lovligt til stødsmøring i bekæmpelse af rodfordærver. Det eneste alternativ vil fremover være Rotstop.

Lentacol

Er udgået. 

Øvrigt

Cyperbmethrin der fungerer som det aktivestof i Fastac 50 er iøvrigt under revurdering, med sandsynlighed/risiko for at aktivstoffet dømmes ulovligt og Fastac 50 udgår derved.

Der er ansøgt om off-label godkendelse til midlet Merit Turf til bekæmpelse af oldenborre laver. Dette kan blive en mulighed fra næste år.

Der er søgt en off-label godkendelse på Glyphogan svarende til Round Up Bio. Derudover forventes Round Up 3000 at blive forbudt.

 

Redaktøren | RFN

25.03.2011

   

Redaktør

Juletræer og klippegrønt

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller Dyrkningsaktuelt for juletræer og klippegrønt, så kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt