Tynding af Klippebevoksninger
Hugststyrke
Tidligere har man fokuseret kraftigt på at få træerne til at producere meget sideklip og på den baggrund tyndet sine bevoksninger kraftigt uden reelt at se på stamtallet. I de tilfælde hvor man under klipningen ikke har fået klippet det skørt, der ikke kan sælges, dannes en kraftig fodpose på træerne. Denne fodpose vil med tiden være mere og mere pladskrævende, hvilket stiller krav til yderligere tynding. På denne baggrund vil der på et tidspunkt være for få træer på arealet til at opretholde en optimal produktion.
Nedenstående hugstmodel forudsætter at der ved hver klipning klippes rent, således at der kun sidder grene tilbage der har potentiale til at blive en salgbar gren, på denne måde kan der holdes flere træer på arealet, og samtidig opnås det maksimale antal stamme-metre til at producere grønt. Det er det samlede antal producerende stamme-metre pr. ha. der er afgørende for produktionens størrelse.
Når der tyndes i nobilis bevoksningen, bør udgangspunketet være en stærk hugststyrke (D-hugst) efter tynding, efter 4-5 år uden tynding vil stamtallet svare til en middel hugststyrke (C-hugst), og så er det tid til at tynde igen. Det er vores erfaring at stamtallet ikke bør komme under 1000-1100 træer pr. ha.
Træhøjde i meter | C-hugst, stamtal pr. ha | D-hugst, Stamtal pr. ha |
|---|---|---|
5 | ||
6 | 4000 (1,6x1,6 m) | |
7 | 3500 (1,7x1,7 m) | |
8 | 4200 | 2800 (1,9x1,9 m) |
9 | 3400 | 2200 (2,1x2,1 m) |
10 | 2700 | 1700 (2,4x2,4 m) |
11 | 2200 | 1500 (2,6x2,6 m) |
12 | 1900 | 1200 (2,9x2,9 m) |
13 | 1600 | 1000 (3,2x3,2 m) |
Ved tynding fjernes træer efter følgende prioriterede principper:
- Grenlængde: Træer med tendens til at producere for lange grene. (over 90 cm. for 3 kryds).
- Farve: Træer med grønne nåletyper.
- Dækkeevne: Træer med åbne grentyper.
- Placering: Træerne sættes på indbyrdes passende afstand, så det enkelte træ får optimal vokseplads.
- Tveger/knækkede toppe: Frost og fugleskadede træer.
