Juletræer, pyntegrønt og enkeltbetaling i samme driftsår
Pas på - hvis du har landbrugsjord, hvor der er givet tilsagn om støtte fra enkeltbetalingsordningen - og ønsker at omlægge arealerne til juletræs- eller klippegrøntproduktion.
Hverken juletræs- eller pyntegrøntproduktion er omfattet af enkeltbetalingsordningen. Derfor skal du huske at trække landbrugsarealerne ud af støtteordningen i det pågældende år.
Trækker du ikke landbrugsarealerne ud af enkeltbetalingsordningen, kan der ved kontrol fra Fødevareerhverv opstå krav om både tilbagebetaling og bøde på op til 6.000 kr. / ha. Problemer med enkeltbetalingen kan opstå ved efterårsplantning af juletræer umiddelbart efter høsten eller hvis jorden bortforpagtes til andre, der planter samme år som høsten faldt.
Skal et dyrket areal med enkeltbetaling overgå til juletræsproduktion, skal du vente med at gå igang med arealforberedelse etc. til 1.2 det følgende år.
Husk derfor at melde enkeltbetalingen fra eller vent til næste år med at plante.
Redaktøren | RFN
Kilder:
KM 307 (2010): Dansk Juletræsdyrkerforening

