Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Off-label godkendelse

01. maj 2006

Off-label godkendelse

Flere kemikaliefirmaer har efterhånden besluttet, at de ikke vil bruge ressourcer på en fornyet og fuldstændig godkendelse af visse midler til plantebeskyttelse og vækstregulering, når det gælder anvendelse i juletræs- og pyntegrøntkulturer. En særlig off-label godkendelse fra Miljøstyrelsen gør det muligt alligevel at benytte en række midler i juletræs- og pyntegrøntkulturer, hvis producenten af juletræer eller pyntegrønt opfylder visse betingelser og skriver under på, at producenten selv påtager sig ansvaret for sprøjteskader eller udeblevet virkning.

Off-label godkendelse

Et middel, der er godkendt til off-label brug, har en særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen, som gør det lovligt at anvende midlet i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette. Brugsanvisningen skal i øvrigt følges.

Off-label godkendte midler er ikke testet så grundigt, som normalt godkendte midler. Man må derfor - alt andet lige - gå ud fra, at der er større risiko for skader forbundet med anvendelse af midlerne. Det både her og nu samt landtidsskader. Da juletræer og pyntegrønt ikke nævnes på etiketten for de her nævnte midler, kan kemikalieproducenten ikke gøres ansvarlig, med mindre der er en egentlig fejl i produktet. Det kan derimod ansøger(e) og brugere af produktet.

Brug af sprøjtemidler med såkaldt off-label godkendelse er kun lovlig, såfremt producenten / brugeren har en tilladelse og vejledning fra en, der har modtaget bemyndigelse til at formidle off-label godkendelser fra Miljøstyrelsen. For vækstreguleringsmidlet, der går under handelsnavnene Pomoxon / Supertop / Topstar kræves desuden, at den, der udfører arbejdet, har deltaget i et bestemt kursus i brugen af midlet.

Skovdyrkerforeningen har - via en aftale med firmaet PC-Consult - godkendelse fra Miljøstyrelsen til off-label anvendelse af nedenstående produkter.

Ansvaret er dit

Lovlig anvendelse af off-label godkendte midler inden for rammerne af Skovdyrkerforeningens godkendelse kræver, at du accepterer at ansvaret for anvendelsen af midlerne, herunder eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning, påhviler dig selv.

Dvs. at hverken Skovdyrkerforeningen, firmaet PC-Consult eller kemikaliefirmaet kan gøres ansvarlige for eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning. Undtaget er dog sprøjteskader opstået som følge af, at indholdet af produktet ikke svarer til det på etiketten anførte. Her indtræder producentens almindelige produktansvar, imens Skovdyrkerforeningen og firmaet PC-Consult ikke hæfter for fejl i produktet. 

Se også vores artikel om rådgivningsansvar

   

Redaktør

Juletræer og klippegrønt

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller Dyrkningsaktuelt for juletræer og klippegrønt, så kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt