Apsheronsk
Siden 2003 er nordmannsgran frø fra skovdistriktet Apsheronsk høstet og afsat til Danmark. Plantematerialets kvalitet og egenskaber er endnu ikke dokumenteret, men kan være et spændende alternativ.
Provenienser
Apsheronsk handles med proveniens angivelserne Apsheronsk Guamka. Cert.nr.: DK/RU/B7098 og Apsheronsk Mezmei DK/GE/B7077. Siden 2003 har en række producenter afprøvet materialet under danske forhold.
Skovdyrkerne er ikke i besiddelse af dokumenterede erfaringer. Vi vil derfor hverken afvise eller anbefale Apsheronsk som alternativ til de mere kendte provenienser Ambrolauri og Borshomi.
Geografi
Apsheronsk ligger i Nordkaukasus, 70 km fra sortehavskysten. Området er kendt for temperaturer ned til minus 35 grader i vinterhalvåret. Plantematerialet vurderes derfor at være mere vinter hårdført end Ambrolauri.
De naturlige bevoksninger i Apsheronsk skulle endvidere udvise den rette skudbygning og nålestilling.
Nålene er lidt kortere end Ambrolauri, men dette forhold kan muligvis afhjælpes med gødskning.
Det skal understreges at Apsheronsk’s vækstegenskaber ikke er dokumenteret under danske forhold.
Frøhandel
Levinsen & Abies er det eneste firma der høster frø i skovdistriktet Apsheronsk. Firmaets faktablad om Apsheronsk kan hentes her.
Kontakt din lokale skovfoged, hvis du ønsker at høre mere om Apsheronsk.
Redaktøren | RFN
23.09.2011

