Juletræer - valg af art og proveniens
25. maj 2005
Juletræer - valg af art og proveniens
Generelt har rødgran og nordmannsgran hidtil i Danmark givet de bedste resultater med hensyn til dyrkning, formsikkerhed og i sidste ende afsætning. I forhold til dyrkningen spiller viden om arternes krav til voksestedet en afgørende rolle – en viden, som det har taget årtier at opbygge.
Producenten er naturligt tilbøjelig til at satse på det sikre, når det gælder træernes overlevelse samt produktets kvalitet og de kendte afsætningsmuligheder på anlægstidspunktet.
Imidlertid er der ingen sikkerhed for, at det der er sikkert og rentabelt i dag, også vil være det om 5-10 år, når træerne skal høstes. Der er derfor brug for, at nogle forsøger noget nyt og derved baner vej for ny viden og nye muligheder.
Artsvalget er en vigtig brik i spillet om fremtidens juletræ
For 50 år siden, var der ingen, der vidste, at den kaukasiske nordmannsgran skulle udvikle sig til det, den er i dag. Nedenfor nævnes en række arter, som vi i forkellig grad kender med hensyn til dyrkningsegenskaber, og som i det mindste har været overvejet som juletræsarter.
De stiller meget forskellige krav til lokalitet, renholdelse og pleje, ligesom frø af forskellig geografisk oprindelse (proveniens) inden for den enkelte art også kan have afgørende forskellige egenskaber.
På billedet til højre ses fx Abies bornmülleriana som ligner nordmannsgran, og måske giver en højere andel juletræer - dog forudsat, at kulturen ikke skades af forårsnattefrost, hvor sårbarheden er større på grund af et tidligere udspringstidspunkt.
Lidt om de vigtigste dyrkningsegenskaber
Arvelig formfasthed
Alle de nævnte arter er valgt, fordi de har vist, at de har en form, der enten naturligt eller ved plejeforanstaltninger egner sig til juletræer.
Vækst
Arter og provenienser med en kraftig vækst kan være en fordel på magre lokaliteter, mens de samme vil give for åbne træer på de bedre jorde. Endvidere foretrækkes vækstkraft og evnen til at danne mange nye skud og grene, når det gælder formklippede/formhuggede juletræer, som dem, der sælges i bla. USA.
Krav til jordbund og klima generelt
Kravene til jordbund og klima afgør, om arten/proveniensen overhovedet kan trives, men kan i nogen grad kompenseres for ved gødskning, læhegn, skærmtræer og lignende.
Sårbarhed overfor efterårs-, vinter- og forårsfrost
Sårbarheden overfor frost, afhænger dels af afmodningen i efteråret, dels af artens tilpasning til kolde vintre med frost og dels af udspringstidspunkt i foråret.
Mange af de nævnte arter springer tidligere ud end fx nordmannsgran af proveniensen Ambrolauri, og vil således egne sig dårligere til lokaliteter med risiko for sen forårsnattefrost. Det kan i nogen grad kompenseres ved valg af et passende areal med hældende, nordøst-vendt terræn samt læhegn, skærmtræer mv.
Sårbarhed overfor insekter og svampesygdomme
Sårbarheden overfor insekter varierer meget. Det spænder fra
1) de mere hårdføre arter af nåletræslægterne Pinus og Picea, der i skov stort set kun rammes alvorligt af stor nåletræssnudebille (som rammer alle nåletræer) samt sitkalus i varierende grad, til
2) Abiesarter, der efterstræbes af almindelig ædelgranlus, galmider, snudebille- og viklerarter i varierende grad og med forskellig sårbarhed.
Der er forskellig sårbarhed over for svamesygdomme som rodfordærver og honningssvamp, og der findes desuden forskellige mindre hyppige skadedyr og rustsvampe, som ædelgran-gederamsrust.
For alternative juletræsarter kender vi desværre ikke problemernes reelle og mulige omfang før den dag, hvor de dyrkes i stor skala ligesom rødgran, nordmannsgran og nobilis.
Oversigt over juletræsarter
De i Danmark mest dyrkede og kendte arter til juletræer er skrevet med grønt, velkendte pyntegrøntsarter er skrevet med blåt, arter, der kendes fra det øvrige skovbrug er skrevet med rødt, og de mindre kendte arter samt typiske læhegns- og havearter er orange.
Arterne er hovedinddelt i de 4 slægter: Picea, Abies, Pseudotsuga og Pinus. Klik på billedet for forstørrelse.
Kilder
- Callesen, I. og Larsen, B. (2001): Pyntegrøntarternes krav til skovbunden. Pyntegrønt Videnblade nr. 4.1-3, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. (1995, rev. 2003): Magnifica og shastagran. Udbredelse, krav til voksested og biologi. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-4, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. (1995, rev. 2003): Magnifica og shastagran. Ældre danske forsøg – Oversigt over dansk materiale. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-5, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. og Madsen, S.F. (1995): Proveniensforsøg med nordmannsgran og bornmüllergran i Egelund. Forsøgsbeskrivelse samt resultater for udspring og afmodning. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.1-6, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. og Madsen, S.F. (1995): Proveniensforsøg med nordmannsgran og bornmüllergran i Egelund. Resultater for vækst, morfologi og fordampning. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.1-7, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. og Madsen, S.F. (1995): Proveniensforsøg med nordmannsgran og bornmüllergran i Egelund. Udbytteopgørelser. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.1-8, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. og Nielsen, U.B. (1995): Frasergran – en mulig pyntegrøntart i Danmark ? PS Nåledrys No. 21, Dansk Skovforening, Pyntegrøntsektionen, s. 20-23.
- Christensen, C.J. og Nielsen, U.B. (1995, rev. 2002): Abies fraseri – en vigtig pyntegrøntart i USA. Udbredelse, biologi og anvendelse. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-1, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J. og Nielsen, U.B. (1995, rev. 2002): Frasergran – en mulig pyntegrøntart i Danmark. Resultater af 12 danske forsøg efter 6 sæsoner. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-2, Skov & Landskab, 2 s.
- Christensen, C.J., Nielsen, U.B. og Østergård, K. (1995, rev. 2002): Frasergran – en mulig pyntegrøntart i Danmark. Resultater af 12 danske forsøg efter 6 sæsoner. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-2, Skov & Landskab, 2 s.
- Enevoldsen, J. (1987): Nye arter til juletræsproduktionen – reelle muligheder for forbedringer ? Skoven PS, No. 5, Dansk Skovforening, Pyntegrøntsektionen, s. 21-23.
- Froland, Å., Gislerud, O., Haug, G. og Rønshof, E. (1989): Treslag og plantemateriale for juletræer og pyntegrønt i Norge. PS Nåledrys No. 10, Dansk Skovforening, Pyntegrøntsektionen, s. 24-30.
- Hansen, O.K. (2000): Bedømmelse af udspring i 3 alternative juletræsarter. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-13, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. (2000): Udspring i 26 Abies lasiocarpa provenienser. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-14, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. (2001): Vækst i 3 alternative juletræsarter. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-15, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. og Nielsen, U.B. (2000, rev. 2003): Udspring og dødelighed i provenienser af magnifica, shastagran og nobilis. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-7, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. og Nielsen, U.B. (2003): 3 års status for 3 nordiske forsøg med Abies lasiocarpa. Planteskoleiagttagelser vedrørende skader. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-17, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. og Ravn H.P. (2004): Introducerede Abies-arter – polske erfaringer. Vækst- og sæsonforhold. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-18, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. og Ravn H.P. (2004): Introducerede Abies-arter – polske erfaringer. Modtagelighed overfor insektskader. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-19, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K. og Østergård, K. (2001): Juletræsegnethed for provenienser i 3 alternative juletræsarter. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-16, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K., Madsen, S.F. og Nielsen, U.B. (1999): Abies lasiocarpa – en alternativ juletræsart? Udbredelse – juletræsegnethed – forsøgsarbejde. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-10, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K., Madsen, S.F. og Nielsen, U.B. (1999): Provenienser af Abies lasiocarpa. Planteskoleiagttagelser vedrørende skader. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-11, Skov & Landskab, 2 s.
- Hansen, O.K., Madsen, S.F. og Nielsen, U.B. (1999): Provenienser af Abies lasiocarpa. Planteskoleiagttagelser vedrørende morfologi og farve. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-12, Skov & Landskab, 2 s.
- Herzog, W. (1998): Erfaringer med alternative ædelgranarter til juletræsproduktion i Østrig. PS Nåledrys No. 28, Dansk Juletræsdyrkerforening, s. 38-41.
- Kromann, H.K. (2002): To forsøg med provenienser af østrigsk fyr. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.6-3, Skov & Landskab, 2 s.
- Lundquist, H. (red.) (1997): Miljøvenlig juletræsproduktion - En statusopgørelse. Pyntegrøntserien Nr. 2-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab, 157 s.
- Madsen, S.F. (1995): Abies veitchii. Afkomstforsøg på Buderupholm. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-9, Skov & Landskab, 2 s.
- Madsen, S.F. (1995): Abies veitchii. Naturlig forekomst. Kendetegn. Generel tilvækst. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.4-8, Skov & Landskab, 2 s.
- Nielsen, U.B., Kirkeby-Thomsen, A. og Roulund, H. (1999): Resistens mod ædelgranlus – Genetisk variation i nordmannsgran. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.1-14, Skov & Landskab, 2 s.
- Olesen, M. og Madsen, S.F. (1998): Rødgranprovenienser til juletræsproduktion. 2. Juletræsegenskaber. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.5-4, Skov & Landskab, 2 s.
- Olesen, M. og Madsen, S.F. (1998): Rødgranprovenienser til juletræsproduktion. 1. Udspring og højdetilvækst. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.5-3, Skov & Landskab, 2 s.
- Ravensbeck, L. og Madsen, S.F. (1998): Juletræsegenskaber for en række provenienser af dansk omorikagran. Pyntegrønt Videnblade nr. 3.5-2, Skov & Landskab, 2 s.
Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent
