Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Status på juletræerne 2010

Status på juletræerne 2010

Manglen på juletræer er stadig udtalt. I øjeblikket er der god efterspørgsel på træer over 1.50 m, mens der opleves et mærkbart prispres på træer under 1.25 m.

I begyndelsen af 2010 omtalte Dyrkningsaktuelt risikoen for, at et stort udbud af små træer kunne skabe et prispres i markedet, der kunne sprede sig til de større træer. Dette har vi ikke helt oplevet, men prispresset på træer under 1.25 er reelt og mere udtalt end i sidste sæson.

Markedets reaktion på et større udbud af små træer

I år har enkelte franske opkøbere ikke bare sagt sagt ’nej-tak’ til prisstigningerne, men har valgt allerede at disponeret deres små træer andre steder i Europa på grund af lavere priser. Et klart signal om, at afsætningen af små træer fremover bliver sværere.

Er priserne ved at toppe ?

I øjeblikket opleves den mest markante efterspørgsel for standard træer samt træer i 3.-4. sortering over 1.75 m. Sammenlignet med sidste år er der generelt jævne prisstigninger på træer over 1.50 m, og dermed sætter prisniveauet atter rekord.

Priserne i år er tættere på at toppe; dette afledes dels af at nogle opkøbere fravælger prima træer til fordel for ON-mix eller standard træer og dels af at prisstigninger hos producenterne i 2009 ikke blev videregivet 100% til detailleddet. En del grossister valgte nemlig at sælge med lavere profitmargen.

Med prisstigninger igen i år, forventes samme tendens, hvor grossisterne vælger at sluge en del af prisstigningerne i producentleddet.

Høje priser skaber krav om kvalitet

Grossisterne er naturligvis opmærksomme på den relativt større kapitalrisiko forbundet med dyrt indkøbte træer. Derfor forlanger de også i højere grad end tidligere, at træernes kvalitet følger den aftalte markeringslinje og at oparbejdningen af træerne er i orden. 

Så selv om der er mangel på især større træer - skal du som producent fortsat have fokus på en ordentlig oparbejdning.

Redaktøren | RFN

26.10.2010

   

Redaktør

Juletræer og klippegrønt

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller Dyrkningsaktuelt for juletræer og klippegrønt, så kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt