Ædelgrannåleviklere
Med års mellemrum opstår kraftig sværmning af sen ædelgrannålevikler (Epinotia fraternana) og tidlig ædelgrannålevikler (Epinotia subsequana). I voldsomme tilfælde medfører angreb af skadevolderne betydende nåletab i ædelgran.
Kendetegn
Vikleren er en lille sommerfugl med vingefang på 11-15 mm og ca. 10mm i længden når vingerne er foldet ind. Bagvingerne er lysegrå og forvingerne er brunlige med lyse tegninger. Under danske forhold og i relation til pyntegrøntkulturer omtales kun to arter: sen ædelgrannålevikler (E. fraternana) og tidlig ædelgrannålevikler (E. subsequana).
Tidlig og sen ædelgrannålevikler minder meget om hinanden. Der er dog tydeligt forskel på larverne. Larven af sen ædelnålegranvikler er lysere og gulgrøn mens larven af tidlig ædelnålegranvikler er klart grøn. En forskydning i aktivitetsperioden på ca. tre måneder samt nuancer i skadesbilledet synes derudover at være de væsentligste forskelle.
Viklerbestanden er cyklisk og går op og ned med 6-8 års mellemrum. Voldsomme angreb med betydende skader opleves når bestandene nærmer sig kulmination.
I 1984-85 er kraftige angreb af sen ædelgrannålevikler omtalt og dokumenteret mens angreb af tidlig ædelgrannålevikler forekom i årene 1992-93 og 2005-06.
Levevis
Viklerne angriber nordmannsgran, nobilis og andre ædelgranarter. Larverne lever inde i nålene, som spindes sammen i karakteristiske bundter ”reder” á 3-4 nåle. Angrebne nåle visner og bliver brune, men de falder ikke altid af træet, da angrebne nåle kan være bundet sammen med en frisk nål.
Viklerens tilstedeværelse i det voksne stadie kan konstateres ved at sparke/ryste mindre træer, hvorved viklerne vil lette fra træet i flaksende møllignende bevægelser. Især træer langs spor hvor solindstrålingen er større sker der en større opformering. Skyggefulde dele af kulturen - eks. langs læhegn - bør derfor være mindre udsatte.
I voldsomme tilfælde kan viklerangreb gøre juletræer og pyntegrønt usælgeligt som følge af stort nåletab.
- Visnet bundt med 3-5 sammenspundne nåle. kilde: undervisningsminiristeriet (2006).
