Forebyggelse og økologisk bekæmpelse af galmider (flere arter)
Galmider (flere arter)
Galmider forekommer både på arter af gran og ædelgran, som nordmannsgran, men opleves især som et problem for nordmannsgranen.
Det er en almindelig opfattelse, at voldsomme angreb af galmider er en følge af, at galmidernes naturlige fjender slås ihjel af de syntetiske pyrethroider, der benyttes i konventionel bekæmpelse af bla. ædelgranlus.
Dette problem vil økologer være forskånet for. Hvis galmider imod forventning alligevel bliver et problem, findes der også for økologer mulighed for off-label anvendelse af sprøjtesvovl. Det gøres med 2-4 kg S pr. ha.
Rovmider er måske galmidernes vigtigste fjende. Man kunne forestille sig, at man, ligesom mod spindemider i frugtplantager og gartnerier, kunne supplere de naturligt forekommende rovmider med en udsætning af rovmider, men det er indtil videre ikke dokumenteret.
På hjemmesiderne www.bioproduction.dk og www.bioplant.dk findes forhandlere af bla. rovmider til gartnerier.
Lars-Bo Lykke Christensen


