Den sene forårsnattefrost, som er en kortvarig nattefrost i udspringsperioden (maj-juni) kan have katastrofale konsekvenser for dyrkning af juletræer.

Skadernes omfang er normalt størst på de nyligt udsprungne, og dermed følsomme skud. Disse fremstår i begyndelsen som nedhængende og hvidgule. Senere hen ændres farven til brunvissen. I visse tilfælde knækker de nye skud. Følsomheden overfor frostsvidning er størst, når skuddene er 2-4 cm lange, og nålene endnu sidder tæt samlede. Nattefrostskader kan også forekomme på ældre skud samt knopper.

For nordmannsgran har skaderne størst betydning i det tilfælde hvor topskuddet ødelægges idet dette ofte vil ødelægge træernes aksefasthed og dermed symmetri. Jo ældre træerne er, desto ringere er muligheden for at skaderne kan udbedres, såvel på naturlig vis som ved manipulation.

Eftersom den normale omdriftsalder på f.eks. nordmannsgran er ca. 10 år er det yderst afgørende at man ved valget af kulturareal forud har sikret sig tilstrækkelig viden om stedets langsigtede klimatiske forhold. Et enkelt tilfælde af sen forårsnattefrost i den anden halvdel af en 10-årig periode kan være tilstrækkelig til at forrykke det økonomiske udbytte i katastrofal retning.

Årsagen til frostskader

Det hyppigste og umiddelbart mest betydningsfulde skadebillede forårsaget af forårsnattefrost forekommer i tilfælde med lufttemperaturer på under -2°C. Herved kan plantecellerne enten sprænges af frosten, eller cellemembranen kan ødelægges med tab af cellens indholdsstoffer til følge.

Årsager til forekomsten af frost

Vejr – Den sene forårsnattefrost forekommer især i perioder hvor vejret er influeret af kold polarluft kombineret med lave vindhastigheder og let eller intet skydække. Under sådanne forhold vil jorden i de sene nattetimer afgive den varme som er blevet akkumuleret den foregående dag. Er det skyfrit frigives/udstråles denne varme til den omgivende atmosfære med et deraf følgende temperaturfald. Et skydække ville hæmme denne udstråling og dermed reducere frostrisikoen.

Vegetation – Vegetation, levende såvel som dødt, har en isolerende virkning og hæmmer således jordens natlige varmeafgivelse. Men samtidig besidder vegetation og morlag en relativ beskeden varmeakkumulerende effekt. I modsætning til dette, så kan blottet mineraljord optage mere varme i dagtimerne og efterfølgende afgive denne varme i de sene nattetimer, og herved til en vis grad udjævne ellers kritiske temperaturudsving. Omfanget af denne egenskab afhænger af jordtypen. Det er således en almindelig opfattelse, at man også af frosthensyn bør friholde sine kulturer for ukrudt.

Jordbundsforhold – Jordens varmeakkumulerende evne afhænger i væsentlig grad af jordbundstypen. Sandjorder er f.eks. relativt dårlige varmeledere. Dvs. at de igennem dagtimerne kan opnå relativt høje temperaturer, især i overfladen, men at denne varme hurtigt afgives igen efter solnedgang. Lerjorder derimod, kan såvel optage og afgive mere varme end sandjorde, hvilket vil udjævne temperaturudsving. Denne evne hænger bl.a. sammen med lerjords partikelsammensætning samt (og dermed) vandholdende evne.

Topografi – Eftersom kold luft er tungere end varm luft, så vil kold luft altid bevæge sig nedad fra højereliggende arealer og samtidigt fortrænge varm luft. Samtidig med af luftlagene afkøles så bremses vinden, hvorfor den kolde/frost luft vil stabilisere sig. Lavninger i terrænet er særligt udsatte.

Geografisk forekomst

Sen forårsnattefrost forekommer hyppigst på lokaliteter med kontinentale karakterer. Dvs. i områder med store afstande til havet. Mindst udsatte er således kystnære lokaliteter. Her vil havvandet grundet sin store masse, og dermed stabiliserende indflydelse, til en vis grad udjævne eventuelle temperaturudsving.

Forebyggelse

Arealvalg – Det biologisk mest optimale areal er sjældent identisk med det teknisk mest ideelle. Med hensyn til forebyggelse af skader forårsaget af sen forårsnattefrost, så må kompromiset, udtrykt i generelle termer, være en kystnær lokalitet, hvor det egentlige kulturareal er højtliggende, svagt og samtidig jævnt skrånende uden egentlige lavninger hvor den kolde luft i givet fald kan stabilisere sig.

Proveniensvalg – Eftersom den kritiske periode med sen forårsnattefrost hyppigst forekommer i ugerne 19-21 (ca. 1. til 25. maj), så kan der med afgørende fordel anvendes sent udspringende nordmannsgran provenienser.

Ammetræer/skærm – Ved f.eks. at plante nordmannsgran under en skærm af større træer, eller sammen med ammetræer (f.eks. rødel), vil disse pga. af større højde nedsætte varmeudstrålingen i forbindelse med et temperaturfald, og dermed udjævne temperaturudsvinget. 

Afledning af kold luft – Som tidligere nævnt, så vil den kolde frostfulde luft normalt stabilisere sig i lavninger. Der forefindes talrige eksempler på hvorledes ellers højtliggende arealer bliver hærget af frost. Dette sker, hvis kulturens lavest del er omkranset af et tæt læhegn eller bevoksning, som således opfanger den kolde luft. Hvis øvrige forhold ellers tillader det, så kan det i visse tilfælde være tilstrækkeligt at skove en gennemgang/åbning i nævnte bevoksning/læhegn. Dette vil tillade den kolde lufts forsatte bevægelse mod lavereliggende områder.

Akut indsats

Hvis man har et komplet vandingsanlæg etableret i sine juletræskulturer, så er det principielt muligt at imødekomme forårsnattefrostskader. Så længe der sprøjtes vand på planterne kan der ikke ske frostskader. Dette skyldes det simple faktum af vand fryser ved 0°C, hvorimod skuddene først frostskades ved -2°C. Det kritiske opstår først når alt tilført vand er frosset idet temperaturen herefter justerer sig efter omgivelserne og eventuelt falder til under -2°C.

Under normale omstændigheder råder juletræsdyrkere ikke over ovennævnte form for sprinkler faciliteter. Vanding kan dog foretages med tågesprøjte. Denne kan også bruges uden anvendelse af vand idet luftrykket fra sprøjten sikrer en vis luftomrøring som derved tilfører varmere luftmasser. Det skulle være muligt at dække et areal på ca. 2-3 ha. Metoden er relativt tidskrævende.

Kilder

• Ivarson, N., M., 1994. . Forskningscentret for Skov og Landskab. Videnblad nr. 5.4-1, maj 1994
• Christensen, C., J. & Lundqvist, H., 1996. Forskningscentret for Skov og Landskab. Videnblad nr. 5.8-1, september 1996