Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Døde topskud

04. september 2009

Døde topskud

Døde topskud er en af de værste skader, der kan forekomme i juletræer. Døde topskud kan opstå af flere årsager, men især høj luftfugtighed giver en øget risiko for døde topskud som følge af svampeangreb.

Unge nåle uden færdigt vokslag er særligt sårbare, og svampeangreb opstår sjældent i sunde og færdigt udviklede skud. Svampeangreb vil som regel opstå i skud, der på forhånd er i en svækket tilstand som følge af andre forhold.

Snudebiller kan med deres gnav lette adgangen for skadelige svampe, ligesom abiotiske faktorer såsom hagl, regn, vindpisk, frost og tørke kan stresse træet og enten lede direkte til døde topskud eller svække træet, så svampesporer i 2. omgang får lettere adgang. Angreb fra Koglehalvmøl kan også lede til døde topskud, men koglehalvmøllets angreb kendes let fra svampeskader på baggrund af savsmuldet.

Skuddets udvikling kan afgøre tidspunktet for skadens indtræden

Det kan mange gange være svært at pege på den præcise årsag til døde topskud - men tidspunktet for skaden kan i nogen grad bestemmes ud fra skuddets udvikling, og det kan oftest vurderes, om skaden er opstået tidligt, sent eller uden for vækstsæsonen.

Skader, der leder til døde topskud først i vækstsæsonen, kendetegnes ved, at skudene er korte, uudsprungne og oftest falder af. Skader senere i vækstsæsonen kendetegnes ved, at skudbasis oftest er levende, faktisk vil en større procentdel af skuddet være levende, des senere i vækstsæsonen skaden indtræder. Risikoen for svampeangreb er nemlig væsentlig mindre i skuddets forveddede del.

Hvis skuddet er færdigudviklet, og der er dannet en endeknop, så er skaden sket uden for vækstsæsonen og det kan være svært at afgøre om årsagen til skaden bunder i efterårs-, vinter eller forårsfrost og evt. i kombination med et svampeangreb.

Da brug af fungicider ikke er tilladt i danske juletræskulturer, er bekæmpelsesmulighederne af svampe stærkt begrænsede, selvom bortklipning af døde topskud i nogen grad - sandsynligvis - kan hæmme smitterisikoen i kulturen.

Kilde

Thomsen I.M. (2009): Skuddød og svampeangreb. Videnblade Pyntegrønt. Bladnr. 5.6-19. Skov og Landskab

Rasmus F. Nielsen
Redaktør Dyrkningsaktuelt - Juletræer

Emneord

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt

Søgeord:

Søg i: