Svampens livscyklus og smitte

Svampens første stadie begynder med en infektion af nyudsprungne nåle i foråret, hvor sporer spredes fra frugtlegemer sat året før. Smitten kan først konstateres et par uger senere, når de første symptomer observeres som lysegrønne pletter på nålene og manglende vokslag på deres undersider. Svampens spore kan her findes som en slimet masse. De lyse pletter udvikler sig til de karakteristiske røde bånd fra spidsen og indefter. I løbet af sommeren bliver smittede nåle rødbrune og dør.

I løbet af sensommeren udvikles små sorte frugtlegemer på undersiden af de nu døde nåle. Frugtlegemer kaster nye sporer det kommende forår, hvilket slutter svampens livscyklus. En ny viden er svampen er frøbåren og analyser har vist at op mod 43% af kogler i partier med dansk nordmannsgran har været inficeret med svampen.

Klimaets betydning

Det er fortsat uvist hvordan klimaet indvirker på svampens spredning og tilstedeværelse. Fugtigt og koldt klima i det tidlige forår, samtidig med træernes udspring, vurderes dog at fremme risikoen og omfanget af svampens spredning. Koldt og fugtigt klima er sandsynligvis gunstigt for svampen, fordi det giver optimale betingelser til frugtlegemermes spredning af spore.

Begrænsede muligheder for bekæmpelse

Der er ingen muligheder for at bekæmpe svampen på den korte bane. Dette dels fordi fungicider ikke er tilladt i juletræskulturer og dels fordi fordi svampens nøjagtige smittetidspunkt er ukendt. På den lange bane kan der være muligheder i at hindre svampens frøspredning ved at behandle kogler ligesom der kan være muligheder i at stile mod genetisk materiale, som er mindre modtageligt overfor svampen.

Kilder:

Talgø V., Thomsen I.M., Stensvand A. (2009): Svampeangreb kan give røde nåle (CSNN), Videnblad 5.6-18 Pyntegrønt, Skov og Landskab.