Røde nåle i nordmannsgran og nobilis
15. april 2008
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis
Rødplettede nåle (Current Season Needle Necrosis, CSNN) er i 2007 og 2008 atter et udbredt fænomen. Det har atter øget interessen og indsatsen for at afdække mulige årsager og løsninger. Der er således iværksat et dansk-norsk forskningsprojekt, støttet af Produktionsafgiftsfonden (PAF), der skal prøve at komme nærmere på sandheden.
Der har siden opdagelsen af fænomenet i starten af firserne været luftet flere teorier, og CSNN har da også været omtalt flere gange på Dyrkningsaktuelt.dk.
Hidtil har man fra dansk side – begrundet i amerikanske erfaringer med nobilis og grandis – haft mistanke om, at skadebilledet skyldes et uheldigt sammenfald af temperatur, nedbør og tilgængelighed af næringsstoffer.
- Billede af grene fra en ung nobilis, der antageligt lider af CSNN.
I Tyskland og Østrig kobler man imidlertid et lignende skadebillede med tilstedeværelsen af en svamp ved navn Kabatina abietis.
”Røde nåle”
Forekomst af røde nåle på nåletræer kan generelt have et væld af årsager, og må almindeligvis betragtes som tegn på, at et eller andet er gået galt, så nålene og måske hele træet ender med at dø. Fx er rustsvampen ædelgran-gederams-rust (Pucciniastrum epilobii) en hyppig årsag til røde og senere affaldende nåle hos nordmannsgran.
Det særlige skadebillede for CSNN er imidlertid den spredte og pletagtige udbredelse af nåledøden. Det starter med lyse pletter på nålene kort efter udspring, som i løbet af sommeren bliver rødbrune. Det kan omfatte så meget, at nålene helt dør og falder af – men det behøver ikke at være så grelt.
- Et nærbillede af CSNN på en kvist fra en nordmannsgran.
Skaden er indtil videre konstateret på nordmannsgran (Abies nordmanniana), nobilis (Abies Procera) og grandis (Abies grandis).
Forskellige erfaringer og teorier
Indtil videre har erfaringen været, at svampen Kabatina abietis ofte er til stede samtidig med skadebilledet – men ikke altid... Danske og amerikanske erfaringer peger på, at der dels synes at være en genetisk sammenhæng, der gør visse provenienser eller individer særligt disponerede for CSNN – hvilket så igen måske kan tilskrives forskellig resistens eller blot forskelligt udspringstidspunkt.
I USA har man haft succes med at forebygge CSNN med kalcium-tilførsel under skudstrækningen. Det kan fx tænkes at indvirke direkte på svampen eller indirekte ved at styrke nålenes cellevægge – eller også kan det simpelthen skyldes et næringsstofproblem koblet til Ca-mangel under skudstrækningen. Det sidste hænger tilsyneladende sammen med kraftig skudvækst i fugtigt og køligt vejr.
PAF-projektet
PAF-projektet søger at afklare:
Hvilken rolle spiller svampen Kabatina abietis for udvikling af røde nåle / CSNN?
Hvordan og hvornår sker smitten i givet fald?
Kan fungicidbehandling hindre forekomst af symptomer?
I forhold til Kabatina abietis er det centralt at få afklaret, om svampen er den primære årsag eller blot sekundær. I første fald vil man måske kunne forebygge eller behandle problemet med fungicider.
Her finder du tidligere artikler, der berører emnet
Kilde
- Thomsen, I.M. 2008, Nåledrys 63/08: 'Har svampen Kabatina abietis noget at gøre med røde nåle / CSNN
Lars-Bo Lykke Christensen
Forstassistent
