Biotopplaner - vejledning
20. marts 2009
Vejledning for biotopplaner er nu på plads
Vejledning for biotopplaner er langt om længe kommet. For større landbrugsejendomme skal der udarbejdes en biotopplan, hvis der i 2010 og fremover skal udsættes fasaner eller agerhøns i et større omfang.
Biotopplanen skal indeholde et vist antal biotopforbedrende tiltag, der skal være iværksat inden udsætning af fuglene. Det kan være svært at nå at gennemføre alle tiltag inden udsætningen næste år. Men kravene er opfyldt, blot arealerne er taget ud af driften med henblik på en senere etablering af de biotopforbedrende tiltag.
På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde vejledningen, der detaljeret beskriver kravene for at kunne udsætte fasaner og agerhøns i større stil. Du kan også her hente et regneark, der kan bruges til at bestemme, hvor mange biotopforbedrende tiltag, der skal til på din ejendom. Skovdyrkerne udarbejder biotopplaner med udgangspunkt i hvor mange fasaner og agerhøns, der ønskes udsat på ejendommen. Reglerne er dog forholdsvis indviklede. Kontakt gerne din lokale skovdyrkerforening.
Torsten Hansen
Skovrider
De Danske Skovdyrkerforeninger



