Er der beskyttet natur på din ejendom?
Er der beskyttet natur på din ejendom?
Dette er titlen på informationshæftet fra Naturstyrelsen der for nylig er udsendt til jordbrugere. Hæftet bringer en række nyttige informationer om reglerne i naturbeskyttelseslovens §-3 . Hæftet giver vigtig information om hvilke områder og naturtyper der er beskyttet og vigtigst af alt hvad du som lodsejer må og ikke må på de beskyttede arealer.
Er du i tvivl om du har beskyttet natur anbefales at du kontakter din rådgiver eller søger oplysningen hos kommunen.
Du kan også søge informationer på www.arealinfo.dk og få et indtryk af om der er udpegninger på din ejendom. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege at oplysningerne på miljøportalen kun er vejledende. Det er vores erfaring at langt fra alle kommuner har opdateret udpegningerne. Naturen er ligeledes foranderlig og det betyder at et areal sagtens kan udvikle sig til en beskyttet naturtype. Derfor spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Se mere om beskyttet natur på www.naturstyrelsen.dk og www.landbrugsinfo.dk hvor hæftet kan rekvireres hvis ikke du har modtaget det.



