Lodsejerne i det åbne land har fået en ny forpligtelse: De har fremover pligt til at hindre, at åbne arealer gror til med krat og skov.

Hensigten er at undgå, at de udyrkede arealer varigt ændrer karakter og måske bliver naturmæssigt mindre interessante. Som f.eks. de mange ådale, der uvægerligt springer i krat og skov, hvis de ikke afgræsses eller plejes på anden vis. Det samme gælder vore heder.

Det er dog politisk interessant og helt uacceptabelt, at man således med et pennestrøg og uden særlig kompensation pålægger ejerne af sådanne arealer en ny forpligtelse. Det var jo oprindelig på tale at bruge den ny landbrugsstøtte-ordning som et redskab i naturplejen, men den ordning ser ud til at virke helt modsat. I den situation har man altså med lovgivning valgt at tvinge ejerne til at udføre dette stykke arbejde for samfundet.

Rydningspligten gælder naturligvis ikke arealer, der har en lovlig beplantning. Det vil bl.a. sige eksisterende skov eller plantage, arealer 'anmeldt som skov', læhegn, småbiotoper op til en halv ha eller arealer med anden lovlig beplantning. Den gælder heller ikke f.eks. ældre bevoksning på heder, men kun ny tilgroning. Det nævnes også, at rydningspligten ikke må blive uforholdsmæssig byrdefuld for ejeren. Derfor undtages arealer, der er meget våde eller stejle, og arealer som på anden måde er vanskelige at rydde med maskiner, eller som er vanskeligt tilgængelige.

Reglen er især møntet på engarealer, overdrev og heder. Disse arealer skal vedligeholdes på en sådan måde, at opvækst af træer og buske ikke må blive mere end 5 år gamle.

Trods de nye regler er det dog tilladt at lade arealer springe i skov, forudsat at de bliver anmeldt til amtet. Amtet ønsker ved anmeldelsen at sikre sig, at en sådan ny skovrejsning ikke er i konflikt med den gældende planlægning for områderne. Det er dog tvivlsomt, om amtet har mulighed har for at forbyde en sådan naturlig skovetablering, selv om den indfinder sig i et såkaldt minus-område, det vil sige et område hvor skovrejsning er forbudt. Efter vor mening kan amtet i et minus-område kun forbyde skovtilplantning. Et areal, der er naturfredet i henhold til §3 i Naturbeskyttelsesloven, kan dog ikke anmeldes som skov.

Anmeldelse af udyrkede arealer

Arealer, der ligger udyrket hen eller som drives ekstensivt, kan over tid opnå en naturkvalitet som betyder, at de på et tidspunkt vil blive betragtet som §3-arealer. Ifølge de nye bestemmelser kan lodsejeren dog bevare sin ret til genopdyrkning på sådanne arealer i 15 år, forudsat at han anmelder arealerne til amtet som 'halvkultur' eller udyrket areal (halvkultur er i denne sammenhæng overdrev eller enge). Når han så en skønne dag - inden de 15 år er gået - ønsker at benytte sig af sin ret til at pløje arealerne op igen, skal han huske, at også dette skal anmeldes til amtet.

Alle disse og mange flere bestemmelser findes i en ny lov, som trådte i kraft den 1. september, nemlig Lov om drift af landbrugsjorder. Den supplerer den egentlige landbrugslov og den har det ædle formål 'at sikre en bæredygtig udvikling af drift af landbrugsjorderne af hensyn til de nuværende og fremtidige generationer ved at forene hensyn til bevaring af produktionsgrundlaget og hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier'. Lovens fulde tekst kan læses ved at trykke HER.

Loven blev den 4. september blevet fulgt op med en 'Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur'. Bekendtgørelsens fulde tekst kan læses ved at trykke HER.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger