Rydningspligt
Kender du rydningspligten og overholder du den?
Rydningspligten fik virkning fra 1. september 2004 og beskrives i jordressourcebekendtgørelsen. Rydningspligten gælder for de arealer, der ikke var tilgroet eller beplantet pr. 1. september 2004. Formålet med rydningspligten er at friholde landbrugsarealer for opvækst af træer og buske for at sikre den eksisterende lysåbne tilstand. Det andet formål med rydningspligten er at udyrkede landbrugsarealer igen skal kunne inddrages i driften.
Følgende landbrugsarealer er omfattet af rydningspligten:
Alle landbrugspligtige arealer samt frijord som ligger i landzone er omfattet af rydningspligten. Landbrugspligtige arealer i byzone og sommerhusområder er også omfattet.
Med landbrugsarealer menes ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål. Reglerne gælder således også for arealer med eng og hede samt lignende typer af såkaldte lysåbne "halvkulturarealer".
Følgende arealer er ikke omfattet af rydningspligten:
- Arealer som pr. 1. september 2004 var tilgroede, skal ikke ryddes
- Arealer med flerårige afgrøder, herunder plantager, juletræer, pyntegrønt og frugtbuske
- Lovlig etableret eller anmeldt skov
- Stævningsskov, energiskov m.v. samt solitære træer og buske
- Læhegn
- Småbiotoper bestående af træer og buske (remiser, mergelgrave) Begge arealtyper til og med 0,5 ha. Hvis etableringen sker i henhold til et meddelt MVJ-tilsagn, der fastsætter en arealstørrelse over 0,5 ha, kan arealet være større end 0,5 ha.
- Arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde vanskelige at rydde med maskiner, eller som er vanskeligt tilgængelige
- Klitfredede arealer, jf. § 8 i lov om naturbeskyttelse
- Arealer omfattet af fredningsbestemmelser efter lov om naturbeskyttelse og arealer omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvis rydningspligten er i uoverensstemmelse med bestemmelserne i disse.
Hvordan overholder du rydningspligten?
Rydningen skal foretages minimum én gang hvert femte år og pga. hensyn til ynglende vildt er der bestemte perioder hvor rydningen må udføres. Rydningsperioden er fra 1. november til 31. marts. Høslet må dog finde sted i perioden 1. juli til 30. april. Man kan dog foretage Slåning/rydning med håndbårne redskaber hele året.
Er der tvivl om hvorvidt et areal må eller skal ryddes anbefales det at søge rådgivning. Der kan være arealer som f.eks. er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og hvor naturtilstanden ikke må ændres.
Kilde: NaturErhversstyrelsen
http://1.naturerhverv.fvm.dk/rydningspligt.aspx?ID=13125
RDI 29.november 2011


