En række tilskudsordninger til miljøvenlig landbrugsdrift kan anvendes til at gennemføre vildtvenlige tiltag på ejendommen. Denne artikel giver et overblik over de muligheder, som ordningerne indeholder. Kontakt din lokale konsulent for en nærmere drøftelse af mulighederne på din bedrift.

SFL-områderne

En del af ordningerne yder kun tilskud til arealer, der er beliggende i de såkaldt »særligt følsomme landbrugsområder« (SFL-områderne).

SFL-områderne er udpeget for at identificere arealer, der kan modtage støtte til miljøvenlig landbrugsdrift. Der er ingen specielle begrænsninger på driften af et areal, blot fordi det ligger i et SFL-område. Derimod har ejeren af et sådant areal flere muligheder for at modtage støtte.

Oplysninger om SFL-områdernes beliggenhed kan findes på den internetbaserede "Danmarks Miljøportal".

Den gamle MVJ-ordning

Den gamle MVJ-ordning (MiljøVenlig Jordbrugsdrift) blev administreret af amterne og omfattede en række muligheder for vildtpleje med MVJ-støtte:

• Tilplantning på udtagne arealer
• Afgræsning/høslæt
• Sprøjtefrie randzoner
• Etablering af vådområder

Aftalerne, der blev indgået, løb ofte i 5 år, men nogle i helt op til 20 år. Der er således en lang række aftaler, der stadig gælder, men disse vil efterhånden udløbe. Aftalerne kan herefter ikke fornyes efter den gamle ordning. Men der kan søges om tilskud efter de ordninger, der er nævnt nedenfor.

De nye miljøordninger

Ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i SFL-områder kan søge om tilskud efter de nye ordninger. Ordningerne omfatter tilskud til:

    • pleje af græs- og naturarealer

    • etablering af vådområder

Desuden kan der opnås miljøstøtte også uden for SFL-områderne til:

    • sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer

    • arealer, der dyrkes uden sprøjtemidler og med reduceret kvælstofanvendelse

Ansøgning om tilskud indsendes til FødevareErhverv.

Pleje af græs- og naturarealer

Det er muligt at opnå tilskud til afgræsning eller høslæt på landbrugs- og naturarealer i SFL-områderne. Der er i forhold til tidligere ikke så mange arealer, som afgræsses eller slås og dette har stor betydning for tilbagegangen af specielt agerhøns og harer. Den korte, næringsrige vegetation på afgræssede arealer har også stor værdi for fasaner og råvildt, samt for mange insekter og for jordrugende fugle.

Afgræsning/slåning er derfor en mulighed som kan overvejes, især hvis man gerne vil se mere fuglevildt og flere harer på ejendommen.

Aftalen indgås for en periode på 5 år. Arealerne, der normalt skal være velafgrænsede og mindst på 0.3 ha, må ikke sprøjtes, omlægges eller gødskes.

Tilskudssatserne udgør:

    • Ved afgræsning: 1.400 kr./ha/år

    • Ved afgræsning eller slæt: 800 kr./ha/år

Ved afgræsning af særligt værdifulde og svært tilgængelige arealer kan tilskuddet udgøre 3.350 kr./ha/år.

Enkeltbetalingsstøtten udbetales fortsat til arealet, dog kan arealet ikke anvendes til at opfylde en eventuel udtagningsforpligtelse.

Vådområder

Der kan opnås tilskud ved etablering af større vådområder i SFL-områderne. Herved kan vildtet få yderst værdifulde biotoper.

For at der kan ydes tilskud, skal etablering af vådområdet medføre en betydelig fjernelse af kvælstof på arealet. Normalt ydes der ikke tilskud til vådområder mindre end 10 ha.

Der ydes op til 100 % i tilskud til omkostninger til projektering og anlæg af vådområdet, dog max. 15.000 kr./ha.

Der kan desuden ydes tilskud til nødvendig pleje i op til 5 år med 200-1.400 kr./ha, afhængig af plejebehov. Desuden kan der ydes en kompensation for tabt indkomst i 20 år på 300 – 3.500 kr./ha/år, afhængig af den tidligere udnyttelse af arealerne.

Arealet kan enten anvendes til ekstensiv afgræsning, slæt, afpudses eller helt udtages af produktionen. Der må ikke tilføres gødning eller sprøjtemidler.

Naturbeskyttelseslovens § 3 gælder for arealernes anvendelse efter aftaleperiodens udløb. Dette betyder, at vådområdet herefter er permanent beskyttet.

Braklagte randzoner

Der kan opnås tilskud til at etablere 10-20 m brede randzoner langs åbne vandløb og langs søer, der er større end 100 m2. Aftalerne indgås for 5 år.

Braklagte randzoner betyder, at fødegrundlaget forbedres for en række vildtarter.

De dyrkningsfri bræmmer har især stor værdi for agerhøns og fasaner, da bræmmerne giver insekter og ukrudtsfrø, som er så vigtige for især de små kyllingers overlevelse. Randzoner er desuden særligt værdifulde, da de afgrænser og beskytter eksisterende kerneområder (vandløb og søer), hvor vildtet allerede holder til.

Randzonerne kan både bruges til at udvide og beskytte eksisterende kerneområder, men også som ledelinier mellem biotoperne på ejendommen.

Det er ofte en god idé at kombinere den braklagte randzone med en 2 m barjordsstribe, som modvirker uønsket indvandring i nabomarken af bl.a. kvik. Samtidig har barjordsstriben en meget stor værdi for fuglevildtet, da fuglene her kan tørre og få renset fjerdragten ved at bale (støvbade). Læs mere om randzoner i artiklen Insektvolde og randarealer.

Der ydes et tilskud på 1.200 kr./ha/år til braklagte randzoner. Arealerne kan desuden modtage udtagningsstøtte fra enkeltbetalingsordningen. Hvis der i forvejen er en obligatorisk 2-m dyrkningsfri bræmme, indgår denne i den braklagte randzone.

Arealerne må ikke anvendes til jordbrugsproduktion. Der må ikke anvendes sprøjtemidler eller gødning og arealerne må ikke afgræsses. Vegetation skal slås mindst én gang om året.

Miljøbetinget tilskud

Uanset om et areal ligger i et SFL-område eller ej, kan der opnås et tilskud på 750 kr./ha/år, såfremt dyrkning sker uden sprøjtning og med reduceret gødskning.

Hvis du vil vide mere

Link:

• www.dffe.dk (om tilskudsordningerne)

• http://kort.arealinfo.dk/ (beliggenhed af SFL-områderne)　

Torsten Hansen
Skovrider
De Danske Skovdyrkerforeninger