På udyrkede landbrugsarealer er der gode muligheder for en aktiv terrænpleje. Indenfor gældende regler kan der med få midler opnås en stor gavnlig effekt for flere vildtarter. Denne artikel gennemgår nogle af de mest attraktive muligheder for vildtvenlig drift af udyrkede landbrugsarealer.

Kort om regler

Enkeltbetalingsordningens betalingsrettigheder kan udnyttes på udyrkede landbrugsarealer.

Udyrkede landbrugsarealer må ikke sprøjtes, gødskes eller vandes. Ligeledes skal der senest 1. oktober eller max. 14 dage efter høst være etableret et plantedække på markerne. Arealet må ikke være så vådt, at det ikke vil være muligt at tilså arealet med en afgrøde senest den 31/5.

Omlægning

Plantedækket på eksisterende brakmarker må omlægges fra 15. april – 31. maj og i september måned.

Nyt plantedække kan udsås som en blanding af både landbrugs- og vildtafgrøder. Hovedreglen er, at der ikke må anvendes permanente afgrøder, men at der skal anvendes vinterfaste arter.

Ved blandinger er det dog kun et krav, at 2/3 af frøblandingen skal være vinterfaste arter.

En tynd udsåning fx af korn, timothe, hvidkløver, oliehør og boghvede giver en rigtig god biotop med dækning og føde i form af insekter, grøntfoder og mange frø.

Isåning i eksisterende plantedække

I de tidligere nævnte perioder, er isåning efter en let jordbearbejdning som f.eks. harvning tilladt. Her kan anvendes vildtvenlige afgrøder som lupin, kløver, fodermarvkål m.m.

Vildtstriber

Egentlige vildtagre kan etableres på op til 10 % af arealet af den udyrkede mark. Her må både pløjes, harves eller fræses i omlægningsperioden i april/maj og september. Plantedækket på det øvrige areal må ikke ødelægges. Der kan anvendes de samme arter som ved omlægning.

Vildtstriberne må max. være 6 m brede og skal etableres med en indbyrdes afstand på min. 6 m. Vildtstriberne må desuden maksimalt udgøre 10% af den enkelte marks samlede areal. Se også artiklen Etablering af vildtagre.

Slåning af spor

Umiddelbart efter udtagning består udyrkede landbrugsarealer ofte af 1-årige græsser og mange slags frøukrudt, hvilket er en lysåben og næringsrig vegetation.

Med tiden overtages arealet af flerårige græsser, som udkonkurrerer de andre arter. Det tørre og visne græs er ikke særlig interessant som fødekilde og virker med tiden kun som skjulested for vildtet.

Især kyllinger og til dels harekillinger har dog brug for at kunne ud og tørre i solen, når græsset er vådt af dug eller regn. På arealer, som har ligget brak længe, er vildtet derfor ude i randen af marken, hvor der er kort adgang til føde og områder med lav vegetation eller bar jord.

Det gælder derfor om at få størst muligt randareal, hvor vegetationen veksler mellem højt græs til skjul og kortklippet græs til føde og mulighed for at soltørre.

Udyrkede landbrugsarealer må slås helt eller delvist. I yngleperioden fra 1. maj til 30. juni må græsset kun slås, hvis det holdes kortklippet i hele perioden. Den optimale løsning er derfor at slå nogle slyngede spor, som holdes kortklippede hele sommeren. Derved skabes lokaliteter med sol og læ, samt den bedste afveksling mellem føde og skjul. Etableres der kløvergræs i disse spor, vil harer og hjortevildt nyde godt af dette proteinholdige foder.

Udyrkede landbrugsarealer skal dog slås mindst hvert 2. år i juli eller august.

Insektvolde

Undersøgelser har vist, at en del nytteinsekter er afhængige af gammelt græs for at trives. Udover at spise en del skadevoldende arter, er disse rov-insekter også en livsnødvendig fødekilde for bl.a. agerhønsenes kyllinger de første par uger efter udlækning.

Det anbefales at lave såkaldte insektvolde med vedvarende græs, for at fremme disse insektarter. Insektvoldene etableres ganske enkelt ved at sammenpløje 2 eller flere furer og kan med fordel anlægges på det udyrkede landbrugsareal i forbindelse med en vildtstribe og en barjordsstribe. Læs i øvrigt meget mere om emnet i Insektvolde og randarealer.

Barjordsstriber

Hønsefuglene, specielt agerhøns har brug for såkaldte balepladser, hvor de kan støvbade og rense fjerdragten. Især kyllingerne har som nævnt også brug for åbne steder, hvor de kan blive varmet og tørret af solen.

Rundt om marker er det tilladt at opretholde en op til 2 m bred barjordsstribe gennem hele sæsonen ved mekanisk bearbejdning. Læs mere om bl.a. barjordsstriber i Insektvolde og randarealer.

Lavskov

Overgangen mellem bevoksning og åbent areal er nøglebiotop for mange vildtarter. Derfor kan det i nogle situationer være ideelt at kombinere et udyrket landbrugsareal med lavskov.

Der er ret specifikke krav til drift af lavskov. Anlæg af en egentlig vildtremise indebærer mindre restriktioner, men lavskov, der opfylder reglerne, udløser enkeltbetaling.

Hvis du vil vide mere

Links:

www.dffe.dk

Torsten Hansen
Skovrider
De Danske Skovdyrkerforeninger