Friskæring af stormfældet træ skal udføres med meget stor forsigtighed. Det anbefales først og fremmest at overlade dette arbejde til professionelle. Kun erfarne skovarbejdere bør arbejde med friskæring af rodkager, især i fladefald. Allerbedst er det at overlade det til skovningsmaskiner. Hvor det alligevel udføres manuelt, bør nedenstående teknikker og sikkerhedsregler anvendes.

Det efterfølgende er uddrag af artikel i tidsskriftet Skoven 1/2000, som har trukket på Ulf Jessens bog, Træets fældning. Denne bog kan fås for 130 kr. ved henvendelse til Skovskolen i Nødebo på telefon 35 28 15 05

Ved friskæring bør der bruges længere sværd end normalt, da det ofte kun er forsvarligt at skære fra en side. Normalt bør der skæres så tæt på roden som muligt. Ved friskæring længere væk er der større risiko for at saven sætter sig fast, det er sværere at vurdere stammens bevægelser - og udbyttet af værdifuldt træ bliver mindre.

Man skal især passe på i den første tid efter stormfaldet, hvor træernes spændinger er størst. Træernes spændinger er mindre i frostperioder - og tiltager igen når det bliver tøvejr.

Fladefald i yngre træ kræver mere opmærksomhed. De ret tynde stammer kan være trykket krumme og giver pludselige bevægelser efter friskæring.

I løvtræ består faren især i, at træerne er større og tungere. De flækker lettere og indeholder kraftigere spændinger.

Spændinger

l et stormfaldsområde har træerne voldsomme tryk- og trækspændinger. Skæringen begyndes i tryksiden og afsluttes i træksiden. Se figur 1.

Figur 1. En væltet stamme indeholder både trykspændinger (1) og trækspændinger (2). Spændingerne tiltager mod træets midte.

Ved skæring i et træ med trykspændinger er der risiko for, at savsporet lukker sammen om sværdet så det sidder fast. Ved skæring i et træ med store trækspændinger er der risiko for flæk, som kan udgøre en fare for savføreren.

På løvtræ føres tryksnittet frem til marven - det giver størst chance for et pænt snit uden risiko. Nåletræ har sværere ved at flække, og her behøver tryksnittet ikke at blive ført frem til marven. Se figur 2.

Figur 2. Skæring af tryksnit (1) og træksnit (2) i rækkefølgen A - B. Øverst i løvtræ, nederst i nåletræ.  

Træksnittet lægges så de yderste årringe med de mest seje og stærke fibre skæres først. Derved mindskes risikoen for personskade, flæk og udtræk af fibre.

Først skæres siderne (A), derefter skæres den midterste og ældste del af stammen med de skøre fibre (B). Den midterste del bryder ofte inden snittet er helt færdigt, måske med et lille udtræk af fibre.

I nåletræ udføres træksnit ved roden på normal vis. Risikoen for flæk er mindre.

Hældende træer

På stormfaldsarealer kan der stå en del især mindre træer tilbage som hælder, fordi rødderne er løsnet. Sådanne træer fældes sikrest af skovningsmaskinen.

Er der alligevel behov for at fælde træerne manuelt, gør man følgende: Træer med svagt hæld fældes på samme måde som et almindeligt træ med forhæng, dvs. med forhug, fældesnit og bagtå.

Ved træer med stærkt hæld erstattes forhugget med et enkelt, vandret snit - man skærer lidt ad gangen og trækker sværdet helt ud af sporet hver gang. Fældesnittet skæres bagfra med først to sidesnit som hver dækker 1/3 af snitfladen; den sidste tredjedel skæres derpå bagfra uden anvendelse af bagtå.

Andre træer hænger fast j nabotræer og bør hvis muligt også fældes med maskine. Hvis det ikke kan lade sig gøre bruges en traktor med wire til hjælp.

Hvis toppen af kronen når ned på jorden trækkes træet fri med traktor.

Hvis kronen hænger fast i et nabotræ må man forsøge at fastgøre en wire i kronen og trække det ned. Ellers fældes træet til den side, hvor det skønnes at falde lettest ned. Det er vigtigt at fældekammen ikke skæres helt over. Træet må ikke fældes med kiler, idet hammerens slag kan få toppen til at falde ned

Rodkagen

De fleste træer vil ligge med stammen på jorden. Før roden skæres af vurderes rodens og stammens bevægelse efter friskæring.

Stammens bevægelse er farlig og ofte uforudsigelig. Den falder ofte ned på jorden, men kan også springe op i luften eller ud til siden.

Roden vælter tilbage

Oftest ligger træet sådan, at rodkagen vælter tilbage i hullet, og stammen falder ned på jorden.

Skær tæt ved roden et tryksnit på undersiden af stammen. Derefter skæres et træksnit på oversiden og 1-2 cm længere oppe ad stammen. Ved at sideforskyde træksnittet forhindrer man saven i at følge med roden, når denne - ofte voldsomt - vipper tilbage. Se figur 3.

Figur 3. Friskæring når rodkagen vælter bagover og stammen falder ned.

Hvis det stormfældede træ ligger hen over andre træer eller rodkager, vil stammen efter friskæring slå op i luften.

Tryksnittet lægges på undersiden. Træksnittet placeres der hvor bevægelsen efter friskæringen er mindst, og det vil oftest være længere nede mod roden. Se figur 4.

Figur 4. Som figur 3, men træet er i spænd.

Vurderes bevægelserne at blive lige voldsomme for rod og for stamme lægges træksnittet lige over tryksnittet.

Roden bliver stående

I nogle tilfælde bliver rodkagen stående efter friskæring. Det sker hvor store rødder er trykket ned i jorden, i frostvejr, og når træet har ligget længe efter stormfaldet.

Hvis stammen falder mod jorden skæres et snit på undersiden, mens næste snit skæres på oversiden uden sideforskydning. De to snit skæres med et skråt forløb - derved undgår man, at stammen under faldet sætter sig selv og sværdet fast mod den ubevægelige stødflade. Se figur 5.

Figur 5. Friskæring når roden bliver stående.

Hvis stammen vil slå op efter friskæring lægges snit 1 og 2 skråt i forhold til stammens længderetning, og snit 2 lægges lidt tættere mod roden end snit 1. Derved hindrer man at saven sætter sig fast og at saven følger med stammen op. Se figur 6.

Figur 6. Som figur 5, men træet er i spænd.

Roden vælter fremad

Dette forekommer bl.a. ved træer, der er væltet ned ad skråninger.

Hvis roden efter afskæring vælter forover skal friskæringen foregå i en passende afstand fra roden - mindst det dobbelte af afstanden mellem stammens underside og jorden. Det første snit lægges på oversiden af stammen, det andet på undersiden. Se figur 7.

Figur 7. Friskæring når roden vælter forover - hvis ikke der bruges traktor.

Denne metode giver et stort spild af gavntræ. Det kan undgås ved at fastgøre roden til en traktor med en wire. Derefter foregår friskæringen med samme metode som nævnt ovenfor, når roden vælter tilbage.

Sidespændinger

En del træer kan have sidespænd. Her placerer man sig på den side af stammen, der buer indad, for at undgå at blive ramt af den friskårne stamme. Er dette ikke muligt, skærer man fri 1 m fra roden, så man er beskyttet af rodstykket, der normalt ikke bevæger sig sidelæns. Se figur 8.

Figur 8. Friskæring af træer med sidespænd. Den bedste placering er markeret med et kryds. Ellers står man (som manden viser) på den modsatte side. men mindst en meter fra roden.

Stort løvtræ

På stort løvtræ er de nederste meter af stammen ofte trykket ned i jorden. Afskæring af stammen ved jordoverfladen giver store økonomiske tab, og rodenderne vil genere oparbejdning mv.

Løsningen er først at oparbejde toppen af træet så kun plankekævlen står tilbage. Derefter fastgøres en wire i toppen og rodkage og kævle drejes med en traktor. En drejning på 25 grader vil ofte være nok til, at trække kævlen fri af jorden.

En anden mulighed er at rejse kævlen til lodret stilling ved at lade traktoren trække hen over rodkagen. l så fald lægges et stykke træ mellem rodkagen og wiren for at undgå at wiren skærer sig ned i roden.

For at beskytte wiren mod voldsomme påvirkninger fra den faldende kævle frigøres eller slækkes den fra kævletoppen inden fældning. Evt. kan en wire- strop indskydes mellem spilwire og kævle - så er man altid sikker på at kunne få spilwiren fri af kævlen.

Den rejste kævle fældes derefter på normal vis under anvendelse af bagtå eller efter metoden vist i fig. 9. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal man være meget agtpågivende og træde hurtigt tilbage. En faldende kævle har en anderledes hurtig bevægelse end et faldende træ!

Figur 9. Fældning af plankekævle. Skær et fuldt fældesnit med brug af bagtå. Der afsættes ikke fældekam. Der udskæres et lille forhug, og bagtåen bortskæres.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger