Når nåletræbevoksninger er blevet 6–8 m høje, er de nedre grene i regelen visne, og tiden inde til at foretage første udhugning.

Bevoksningerne er da uigennemtrængelige, hvorfor man riser dem op ved at fjerne de tørre grene op til mandshøjde i hvert andet rækkemellemrum. Dette gøres bedst med økse, og man bør undgå at såre barken. Samtidig med oprisning fjernes løvtræpiskere, overlevende kaprifolier m.v.

Hvis bevoksningen er god og ensartet, indeholder den ofte så mange gode træer, at man ikke behøver at spare på disse, og det kan da være naturligt at hugge f.eks. hver tredje eller fjerde række, og oprisningen kan derved undgås. I hedeplantagerne er det almindeligt, at man afsætter hele træer fra de første hugster til flis.

Hvis ikke rækkehugsterne er tilstrækkelige som udslæbningsspor, bør sådanne indlægges samtidig med første hugst. Det kan være svært at orientere sig i tætte nåletræplantninger, men ved forsøgsvis at afmærke de træer, der skal fældes ved sporindlæggelsen, med plastbånd eller høstbindegarn, bør man søge, at få sporene lagt uden om bløde partier i jorden, store sten og andre hindringer.

Man skal passe på ikke at få lavet for mange udslæbningsskader. Særlig om foråret og i forsommeren, hvor barken let løsnes ved påkørsel, bør man være forsigtig Barkskrab giver normalt ikke anledning til, at rodfordærversvampen vinder indpas; men andre svampe inficerer sårerne, og råd herfra kan hurtigt brede sig og gøre træet værdiløst.

Bortset fra den første tynding, der evt. kan være en rækkehugst, bør hugsterne ske efter udvisning. Hvis samme person skal vise ud og hugge, kan man spare udvisningen; men man får dog let et bedre resultat ud af det ved at skille de to aktiviteter.

Ved udvisningen fjernes dels dårlige træer, dels foretages der en tynding blandt lige store træer, for at opnå en større tykkelsesvækst på de tilbageblivende. De blivende træer søges så vidt muligt regelmæssigt fordelt.

Formålet med tyndingshugst

Formålet med tyndingshugsterne er dels at give bedre udviklingsmuligheder for de blivende træer, men sandelig også at opnå et tidligt økonomisk udbytte, og det er vigtigt, inden man går i gang med iværksættelsen af tyndingshugsten, at finde ud af, hvilke sortimenter det bedst betaler sig af aflægge ved hugsterne.

Ved disse bør man fjerne træer, som er døde eller døende, for at udnytte dem, medens tid er. Dog bør man i forblæste udkanter og rande af stormfaldshuller lade døde og døende træer stå, idet disse ved at si vinden beskytter den bagved liggende bevoksning mod fortsat vindfald. Lad træerne i de forblæste kanter stå, og underplant hellere de svage rande!

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)