Når løvtræbevoksninger er kommet op i årene, er der ikke meget mere at gøre ved deres kvalitet. Man skal dog stadig tynde for at bevare en god diameter-tilvækst, og løvtræerne er ikke i samme grad udsat for stormfald, når de bliver ældre, som nåletræerne.

I den ældre løvskov bør der kun være gode træer tilbage – en idealtilstand man dog sjældent opnår. Der er ikke ved hugsterne i den gamle løvskov nogen grund til at lægge stor vægt på fordelingen af træerne. Det gør f.eks. ikke så meget, at der kommer til at stå en to-tre gode bøgetræer i en klump. De kan udmærket hver for sig vokse godt, hvis der er plads omkring dem, og det er bedre at fjerne en grim krukke, en lav tveje eller et skadet træ i en bøgebevoksning og derved få en lidt ujævn fordeling, end at blive ved med at lægge tilvækst på et dårligt træ. Det bør også indgå i overvejelserne, hvilke træer man kan hugge uden at skade andre.

Udhugningerne i den ældre løvskov kan både tids- og styrkemæssigt i nogen grad indrettes efter ejerens økonomiske behov.

Også ved hugsten af det enkelte træ bør man tænke på økonomien. Løvtrækævler betales efter deres midtdiameter, og priserne springer en klasse op, hver gang kævlens midtdiameter (målt som anført i kapitel 22) kommer op i et nyt 5 eller 10 cm interval. Eksempelvis bliver de bedste kvaliteter af bøgekævler 40–50 pct. dyrere pr. kubikmeter, hvis de er over 40 cm på midten, end hvis de ikke har passeret denne grænse.

Man skal derfor kigge på prislister, inden man viser ud i sin gamle skov, og gerne vise ud med en klup i hånden, således at man kan måle diameteren, inden man viser træet ud. Man må naturligvis foretage et skøn for, hvor meget stammens diameter bliver mindre ved at gå fra diameteren i brysthøjde til midt på kævlen. Man kan regne med, at for hver meter, man går op ad en bøgestammer bliver diameteren ca. 1 cm mindre.

Ved hugsterne skal man så vidt muligt fjerne skadede træer, f.eks. træer, der har barkskader fra sidste hugst eller træer, der er brækket tvejegrene af. I bøgeskoven skal man holde særlig øje med træer med angreb af uldlus og træer med slimflåd. Bøge skal ikke have lov til at blive for gamle, navnlig ikke i områder, hvor de får meget rødmarv. Ellers er den ældre løvskovs afvikling et meget elastisk foretagende, der kan indrettes efter ejerens økonomi og eventuelle arveforhold.

Hvor løvskoven forynges naturligt, foretages afviklingen gradvis, og der må da, som omtalt i kapitel 6, tages en række forhold i betragtning til bedste for foryngelsen.

Ved hugst i gammel løvskov er der tale om høst af store værdier, og omhyggelig skovning og korrekt aflægning af kævlerne er derfor vigtig. På disse områder vil der derfor ofte være behov for professionel hjælp.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)