Tynding i ældre nåletræsbevoksninger
23. november 2009
Begræns hugst i ældre nål
Nåletræbevoksninger skal hugges svagt eller slet ikke hugges i den sidste halve snes år eller mere af omdriften, fordi man derved nedsætter risikoen for stormfald. Gennemhugninger i den ældre nåleskov bliver lidt mindre risikofyldte, hvis de udføres sent på foråret, når vinterstormene er overstået. I øvrigt tiltager stormfaldsrisikoen generelt med træernes højde.
Selv om man er nået til det stadium, hvor man ikke mere har tænkt sig at tynde gamle granbevoksninger, bør man dog sørge for at høste døde og døende træer.
Meget stærkt rådangrebne bevoksninger skal man ikke holde i lang omdrift, da der måske så rådner ligeså meget træ væk, som bevoksningen gror.
Kilde
Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:
Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)

