Spørgsmålet om hvor stærkt, man skal tynde, har været meget diskuteret. Mange forsøg har vist, at den samlede produktion målt i kubikmeter – er næsten uafhængig af tyndingsstyrken, dog under forudsætning af, at denne ikke er så svag, at træer dør uden at blive høstede – eller så stærk, at vedmassen bliver under 50 pct. af, hvad der maksimalt kunne vokse på arealet.

Derimod er der meget stor forskel på de høstede træers dimensioner, oprensning og grentykkelse, eftersom man hugger mere eller mindre stærkt. I tabel 1 er vist uddrag af resultaterne fra tre af Statens forstlige Forsøgsvæsens hugstforsøg i rødgran, spændende fra en fattig hedeplantage til Øst-Lollands svære lerjord. I alle tilfælde produceres der langt mere stort træ ved de stærke tyndingsintensiteter end ved de svagere.

Tabel 1. Rødgran. Hugstforsøg på forskellige lokaliteter. Produktion af stammemasse med en brysthøjde-diameter større end 20 cm (m³/ha) indtil den anførte alder.

(Bryndum 1969 og personlig medd.)

I tabel 2 er anført resultaterne fra hugstforsøg i en af de højest producerende sitkagranbevoksninger i landet. Også her er masseproduktionen, bortset fra den allerstærkeste hugst (D-hugst) uafhængig af hugststyrken, men produktionen af stort træ tiltager med stigende hugststyrke.

Tabel 2. Sitkagran. Hugstforsøg i Nystrup klitplantage, 45-årig omdrift. Produktionens fordeling til dimensionsklasser, m³/ha.

(Henriksen 1961)

I tabel 3 er vist et eksempel på den relative værdiproduktion i et hugstforsøg i rødgran. Det fremgår heraf tydeligt, at de stærke hugster giver størst økonomisk udbytte, og at forholdet er særligt markant, hvis man arbejder med en høj rentefod.

Tabel 3. Rødgran. Hugstforsøg i Gludsted plantage. Værdiproduktionen ved forskellige hugstgrader opgjort ved 72-årig omdrift. Der er regnet med fast prisniveau og henholdsvis ingen rente, 2½% og 5%, idet alle indtægter er neddiskonteret til kulturtidspunktet. Værdierne er anført i relativt mål, med B-hugsten sat lig 100.

(Bryndum 1969).

I almindelighed kan man foretage meget stærke førstegangs-indgreb i unge, tætte nåletræbevoksninger (op til 50 pct. af stamtallet kan fjernes på een gang). Fortsættes den meget stærke hugst op i højere aldre, vil dette dog i de fleste tilfælde medføre tab i tilvækst, så man bør overgå fra stærk til svag eller ingen hugst i slutningen af omdriften. Denne skiften fra stærk til svag hugst er også begrundet med, at nåletræbevoksninger umiddelbart efter hugstindgreb lettere stormfældes. Stormfaren bliver alvorlig fra højder på 12–14 m, men ved at gennemføre den stærke hugst i de unge bevoksninger, kan man bevare stabiliteten hos enkelttræerne og alligevel opnå en stor diametertilvækst på disse.

Hugstintervaller

Hugstintervallerne i nåletræbevoksninger bør ikke være for store, to til fire år i tyveårsalderen, senere længere, og i den sidste halve snes år eller mere før afdrift slet ingen hugst af hensyn til risikoen for stormfald. Hvis man er kommet for sent i gang med tyndingshugsterne, må man ikke pludselig hugge stærkt – men gennnemføre hyppige og svage indgreb.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)