Vandplanerne og de danske bøgeskove
De kommende vandplaner - betyder de noget for skovene? Svaret er JA. En stor del af det danske bøgeareal vil blive truet, og vi risikerer at mange bøgeskove efterhånden vil blive omdannet til ellesumpe og pilekrat.
Der arbejdes som bekendt fra politisk hold på at gøre Danmark vådere. Forslag til en ændret (mindsket) vedligeholdelse af mange vandløb har været i høring,og høringssvarene bliver i øjeblikket gransket i Miljøministeriet.
Hovedsigtet med de kommende vandplaner er at skabe bedre biologisk tilstand i vandløbene. Det er jo i sig selv et ædelt formål, men konsekvenserne for megen landbrugsjord og for mange skove ser ud til at kunne blive ganske ubehagelige.
Det mest almindelige tiltag, der beskrives, er en mindsket vedligeholdelse (oprensning og grødeskæring). gerne kombineret med en hævning af vandløbsbunden ved udlægning af grus. Den mindre vedligeholdelse og den kunstige hævning af bunden betyder en stigende vandstand og derfor risiko for en forsumpning i oplandet.
Den øgede vandstands konsekvenser i skovene
Skovene påvirkes også - enten fordi vandløb og grøfter i skovene direkte er omfattet af de nye tiltag, eller fordi skovene får svært ved at komme af med deres vand, når de tilstødende landbrugsarealer får en højere vandstand.
En højere vandstand i skovene vil give en række negative konsekvenser. Årsagen er, at træer - ligesom alle andre planter - har behov for en rodzone, hvor der er luft (ilt) i jorden. Hvor der ikke er ilt i jorden, dør rødderne. De tidligere dybe rodsystemer bliver herved erstattet af et meget mere overfladisk rodsystem.
Det betyder
1. En nedsat vækst, fordi træerne trives dårligere. Trist for skovejeren, men også trist for samfundet. Fordi det giver mindre produktion af biomasse (til erstatning af de fossile brændsler), og det giver en mindre kulstoflagring (klimaspektetet).
2. Træerne bliver ustabile, når de ikke er forankret ved dybe rødder. Det betyder mindre robuste skove og mere stormfald, selv ved moderate vindhastigheder. Dette er også trist - både for ejeren og for samfundet. (Men bliver til glæde for billerne).
Mange skove er grøftede - og skal holdes grøftede
Hvad mange ikke ved, og hvad man ofte ikke lægger mærke til på skovturen, er mange danske skove grøftede. Skovfolk har altid vidst, at vækst, sundhed og stormfasthed krævede afledning af overskydende vand. Der er normalt tale om relativt overfladiske grøfter, normalt gravet med håndkraft for mange år siden. Men de er vigtige, og de skal holdes ved lige.
Hvilket nationaltræ ønsker vi?
Hvis denne vandafledning standses - og man går over til det, der hedder 'naturlig hydrologi' overalt i skovene, vil det mange steder være en trussel mod vores nationaltræ, bøgen. Erfarne, lokale skovfolk er meget bekymrede for bøgens fremtid i et skovbrug, hvor der ikke kan bortledes vand. Det samme gælder træarter som ær (ahorn), og de fleste af nåletræarterne. Selv et træ som egen tåler ikke reel forsumpning.
Vi risikerer derfor at stå tilbage med skove, der ligger hen som en slags 'grøn brak' - med elleskov og pilekrat som det dominerende. Her vil være en fortrinlig jagt, og der kan sikkert også hentes lidt flis ud i ny og næ. Men en reel, samfundsgavnlig produktion vil der ikke være tale om.
Skovdyrkerne ønsker ikke at erstatte bøgen som nationaltræ med rødellen. Vi beder derfor om, at der bliver taget hensyn til disse kendsgerninger i vores vandløbslovgivning.
