Poppel på landbrugsjord
Poppeldyrkning på landbrugsjord
Dyrkning af poppel på landbrugsjord med flisproduktion for øje, er nogle steder et interessant alternativ til traditionelle afgrøder.
Poplen har visse vækstmæssige fordele med én afsluttende høst i en omdriftstid på 20-30 år. Her udnyttes det fulde potentiale ved at den har en stigende tilvækstkurve i alderen 10-25 år.
Økonomiske overvejelser
Vigtige økonomiske faktorer at have med i overvejelserne før plantning af poppel, istedet for eksempelvis korn, er dels en større etableringsinvestering og i sædeleshed likviditetsbinding over en lang periode. Et løbende afkast kan til dels sikres ved en intensiv dyrkningsmodel hvor flisen høstes hvert 2. - 3. år, som det kendes fra energipil. Derved får man et løbende afkast, frem for at udskyde alle indtægterne til år 20 eller senere.
Ved en ekstensiv dyrkningsmodel med én afsluttende høst spares derimod en masse opstartsomkostninger for hver af de 7-8 gange der ellers skulle høstes. Tilmed opnås en bedre fliskvalitet, samt mulighed for afsætte andre og mere værdifulde produkter (-emballagetræ, cellulosetræ m.v.), som supplement til flisen. Endelig vil man med én afsluttende høst opnå fleksibilitet i forhold til høsttidspunktet. Det giver mulighed for at høste når afsætningspriserne er optimale.
Sammenligning af dyrkningsmodeller
Der findes ingen erfaringer med poppeldyrkning til baggrund for sammenligning -og i praksis vil en sammenligning næppe være mulig, fordi modellerne er så vidt forskellige. Således kræver den intensive model højere plantetal med højere etableringsomkostninger til følge:
- Der anvendes forskellige høstmetoder med forskellige høstpriser til følge.
- Flisprodukterne bliver ikke sammenlignelige med forskellige afregningspriser til følge.
- Endelig udnyttes poplens tilvækstpotentiale langt fra med hyppige høstintervaller, og desuden må det formodes at tilvæksten reduceres i en periode efter hver høst. Derfor vil den samlede tørstofproduktion være væsentlig større hvis der kun høstes en gang i løbet af en cirka 20 årig periode.
Alt andet lige har vi, med forsigtighed, alligevel foretaget økonomiske kalkuler for én 21 årig omdrift, med henholdsvis 8- og 1 gange høst. De udregnede dækningsbidrag 2 (-alle omkostninger fratrukket) er diskonteret med 4% og Enkeltbetalingstilskud indgår ikke i beregningerne og der er medtaget en udgift til rydning af arealerne i år 21.
Se nøgletal for beregningerne:
I de to ovenstående beregninger er det forudsat at udbytte og afregningspriser er ens, fordi det er vanskeligt at spå om (p.g.a. manglende dyrkningserfaringer) eksakt hvor meget større udbyttet bliver, samt hvor meget højere prisen vil være.
En illustration af effekten med en bare en lidt højere produktion og lidt højere pris for flisen se beregningen nedenfor.
Lang rotation -1 gang høst med de forventede fordele.
Er der økonomi i en lang rotation?
Umiddelbart kan det se ud til at dækningsbidragene er bedre ved mange korte høstintervaller. Men det er usikkert hvor stort et udbytte der kan forventes og hvorvidt der vil ske en nedgang i tilvæksten ved gentagen høst på de samme stød. Når dertil lægges de fordele der kan forventes ved én afsluttende høst, viser den sidste beregning at ved kun et lidt højere udbytte og en højere afregningspris for den gode fliskvalitet, er den lange rotaion interessant. Det gælder især på mindre arealer.
Ikke muligt efter de gældende regler...
Efter de gældende tilskudsregler der det desværre ikke muligt at satse fuldt ud på en 20-30 årig omdrift. Det skyldes at der er krav om høst minimum hvert 10. år. Således vil man i stedet for én gang skulle høste 2 gange, hvor man dog stadig udnytter nogle af fordelene men ikke får glæde af den stigende tilvækst efter år 10. Forhåbentlig tilpasses reglerne med med tiden den optimale dyrkningsform.
Ønsker du at vide mere så henvend dig til din lokale skovdyrkerkonsulent for rådgivning og faktabladene om poppel.
Anders Jensen, Sekretariatet
aje@skovdyrkerne.dk
