Så selv (eg)
12. oktober 2005
Så selv
Egene er også i år de fleste steder fulde af agern. Hvorfor ikke forsøge at udnytte denne gave fra naturen. Agern er velegnede til 'selv-såning'.
Metoden er også velegnet i hegn og skovbryn, hvor man gerne vil have egen ind. i nåletræbevoksninger, der ønskes beriget med et løvtræindslag eller i juletræbevoksninger under afvikling.
Metoden er også velegnet i hegn og skovbryn, hvor man gerne vil have egen ind. i nåletræbevoksninger, der ønskes beriget med et løvtræindslag eller i juletræbevoksninger under afvikling.
Det er en gammel, simpel og afprøvet metode. Da undertegnede f.eks. var elev på Kongsdal skovdistrikt for en menneskealder siden, gik skytten om efteråret gerne med lommen fuld af agern, som han stoppede i jorden efter først at have lavet et lille hul med sin stok. Det gjorde han i distriktets mosearealer, hvor bevoksningen mest bestod af pilekrat. Idéen var langsomt at omdanne disse krat til egeskov.
Som bekendt kan egesåning også anvendes over større arealer. både i skovrejsning på mark og i egentlige skovbevoksninger. Men her skal man være opmærksom på, at ved tilsåning af egentlige skovbevoksninger skal der ifølge loven anvendes enten agern fra ejendommens egne ege, eller indkøbt, godkendt frø. Det er ikke lovligt at bruge eg fra en nabos egebevoksning eller fra det nærliggende egekrat.
- 3 år gammel sået eg - 60 cm høj, stærk og upåvirket af tislerne
Det er en skam. Det er således en kendt sag, at mange af egene i de vestjyske egekrat ud over at være lokalt tilpassede og derfor robuste, også er af forbavsende god forstlig kvalitet. De må derfor formodes at være mindst lige så gode som kårede ege fra andre dele af landet eller fra udlandet.
Hvordan gør man?
Teknisk kan følgende anvisninger med fordel følges:
1. Det er en fordel (men ingen absolut nødvendighed), hvis jorden på såningsstedet er fri for ukrudt. Kan ske ved f.eks. rillepløning eller kulla-bearbejdning i skov eller ved pløjning og/eller roundup-sprøjtning på landbrugsjord.
2. Der bør sås så hurtigt som muligt om efteråret, efter at agern er tilgængelige på træerne.
3. Ideelt set skal frøet i jorden svarende til det dobbelte af frøets mål på den længste led, for eg altså omkring 2-3 cm. Derpå trædes det til.
Det gælder herefter om at være tålmodig. Det vil ofte tage 3-5 år før de nye træer rigtig ligner noget. Større stykker i skov eller på mark bør normalt hegnes, idet de unge egeplanter er guf for vildtet.
En mere varieret kultur kan fås ved at udså en blanding. Frøhandler Arp-Hansen foreslår f.eks følgende 'luksus egeblanding': 50 kg agern, 1 kg bog, fuglekirsebær, tjørn og slåen, 500 g birk og alm. hæg, 250 g rød kornel, 200 g kvalkved og skovabild, 100 g rødel, røn, hunderose, tørst og dunet gedeblad samt 50 g druehyld pr. ha. Denne frøblanding kan købes for omkring 4.000 kr./ha. Arp Hansens erfaring er, at det efter 4-5 år er ved at blive til sammenhængende blandet skov med eg som hovedart. Mindre komplicerede blandinger kan naturligvis også gøre det.
Større markstykker kan enten tilsås med maskine eller bredsås. Hvis der bredsås, har man ingen mulighed for at renholde senere, bortset fra bredsprøjtning med Kerb el. lign. Ved marksåninger kan fugle stedvis være et stort problem, især kragefugle som skader og alliker.
Ved anlæg af en egentlig skovkultur af eg på mark anbefales at bruge i størrelsesordenen 80-100 kg agern pr. ha. Og i så fald placeres buskene overvejende i kanter og bryn. Agern koster 20-60 kr./kg. Større anlæg med indkøbte frø kan med fordel udskydes til om foråret. Herved undgås musegnav i løbet af vinteren. De professionelle frøhandlere opbevarer frøet bedre gennem vinteren end det er muligt for private.
Man kan godt kombinere såning og plantning. Der sås først, og plantningen foretages 'oven i' såningen.
Det skal dog slås fast, at såning sjældent giver en så ensartet og komplet en kultur som plantning. Selv frøhandleren siger, at 'en plantning med mange og gode planter giver det bedste, sikreste og mest problemfri resultat på langt sigt'. Men omvendt er det spændende at se de 'selv-såede' ege komme op, og som en kontant fordel forventes der specielt i eg en bedre rodudvikling på langt sigt.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
