Hist og her forynger også vore indførte nåletræer sig naturligt. Således kan der i plantager på let jord, særlig i egne med høj nedbør, komme en del opvækst af rødgran, sitkagran og fyrrearter. De allerfleste planter går dog til i tørke, da de oftest kun har rødder overfladisk i humuslaget. På bedre jord kan der også komme opvækst af ædelgran, douglasgran og lærk.

At udnytte rødgranforyngelser

Kun undtagelsesvis betaler det sig at udnytte naturlige rødgranforyngelser, da de i regelen kommer så tæt, at de bliver dyre i udrensningsomkostninger. Rødgranopvæksten har ofte et overfladisk rodsystem, der bevirker at den udvikler sig langsommere end plantninger.

Ædelgran og lærk i løvtræforyngelse

Ædelgran og lærk forekommer undertiden indblandet i løvtræforyngelser, og kan her blive et spredt, men værdifuldt indslag. Naturlig foryngelse af ædelgran kan undertiden frembringes over betragtelige arealer, hvis man holder vildtet borte ved hegning.

Hvorfor naturforyngelse og selvsåning af nål?

Når naturforyngelser og selvsåninger af nåletræ anvendes så lidt her i landet, er årsagen nok dels, at vore nåletræbevoksninger så let vælter i storm, så man ikke kan styre afviklingen af den gamle skov, dels at vi de fleste steder får en så voldsom ukrudtsvegetation, at de små kimplanter af nåletræ ikke har stor chance for at overleve.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)