Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Opbyg din egen viden om provenienser

Eg i uegnet (hollandsk) proveniens på udsat lokalitet i Nordjylland

Det er spændende og nyttigt

De fleste 'små' træarter som eksempelvis kirsebær, spidsløn og ahorn er ret ubeskrevne hvad angår afprøvninger for robusthed, kvalitet og produktion. Det er derfor meget vanskeligt at vide noget om den konkrete proveniens' kvaliteter i sammenligning med andet på markedet.

Sørg for at dine plantningers arts- og proveniensforhold registreres nøjagtigt , helst i driftplaner/skovbøger. På den måde kan man opbygge erfaringer, der kan supplere de meget sparsomme officielle informationer. Prøv at bruge forskellige provenienser tæt ved hinanden, adskilt tydeligt og varigt, for eksempel med en dobbeltrække af anden træart. På den måde kan man opbygge sammenligningsmuligheder, som på sigt kan højne videnniveauet.

Hvis man derimod vil beskytte sin lokale genpulje af en given træart, bør man ikke plante fremmede provenienser af samme art på arealerne. Benyt i stedet selvforyngelser eller plant helt andre arter.

Yderligere oplysninger - www.plantevalg.dk

Skov-og Naturstyrelsen har oprettet en hjemmeside, hvor man kan få råd om træarts- og især proveniensvalg. Det er et godt initiativ, der åbner for bred information på en hurtig og nem måde. Systemet har dog sine begrænsninger - især hvad angår træartsvalget:

  • Danmark er inddelt i nogle få (13 ) zoner, hvorpå planteforslagene baseres. De relativt få zoner giver et meget grovkornet og derfor ikke altid retvisende billede af dyrkningsforholdene.
  • Træartsanbefalingerne spænder ekstremt bredt – og heller ikke altid retvisende. (det er simpelthen ikke korrekt at anbefale både skovfyr og ask på den samme lokalitet).
  • Systemet er ikke helt aktuelt, således er askens sygdomsproblemer ikke nævnt.
  • Selve proveniensanbefalingerne er ret gode, men også her er den grovkornede zoneindeling en fejlkilde.

www.plantevalg.dk giver dog brugere en hurtig adgang til information omkring provenienser. Systemet er i høj grad brugbart i samarbejde med en konsulent med viden om de lokale skovdyrkningsforhold.

Tag derfor først og fremmest fat i din skovfoged, inden du giver dig ind i større investeringer i plantemateriale, som du ønsker skal være sundt og vækstkraftigt sundt i mange år frem.

Velvalgt art på den rigtige lokalitet i den rigtige proveniens. Når det lykkes, er det smukt.

 

 

Tekst: Skovfoged Hans Graversgaard
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland

Redaktion: Sekretariatsleder Per Hilbert
De Danske Skovdyrkerforeninger

Oversigt

Emneord

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt

Søgeord:

Søg i: