Insektskader på ask
12. november 2009
Askebarkbiller
Askebarkbiller overvintrer ved at gnave sig overfladisk ind i barken på sund ask. Da de samme steder bruges år efter år, udvikler der sig efterhånden de såkaldte barkroser, fortykkede, mere eller mindre fremtrædende, mørktfarvede og revnede barkpartier. Veddet inden for barkrosen ødelægges.
Da billerne yngler i svækket eller dødt askeved, hvor deres gange ofte ses i store mængder, bekæmpes de ved at fjerne skovet træ hurtigt fra skoven.
Kilde
Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:
Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)

