Askedød
- hvordan ser det ud sommeren 2009
Askens toptørre - som er navnet på den nye sygdom i ask - udvikler sig stadig. Visse steder synes man dog at kunne se en svag bedring, og der skal ikke skoves i panik. Men på andre lokaliteter ses en forværring og nye skader, og bevoksningerne bør følges nøje. Og syge udhugningstræer bør afmærkes inden løvfald, så man har mulighed for skovning i løbet af vinteren.
- Askebevoksning hårdt ramt af asketoptørre. Ser dine asketræer sådan ud, er det på tide at få dem skovet.
Askedøden forårsages primært af en svamp, der angriber askens skud og kviste. Herved svækkes træet, som bliver et let bytte for honningsvampen, der i visse tilfælde kan slå træet endeligt ihjel.
Den nyeste forskning viser, at sygdommen faktisk har været her i årtier. I mange år var den fredelig på den måde, at den kun gik på askens bladstilke. Nu er der imidlertid opståen en ny, mere agressiv variant, der også går ned på skuddene.
Billedet af askedøden er ret broget. Flere steder er hele bevoksningspartier hårdt ramt.
- 22-årig ask med syge og raske træer
Ved et lettere angreb vil en almindelig tynding, hvor de syge træer fjernes, pynte gevaldigt, og der kan være træer nok til at videreføre bevoksningen.
Billedet her til højre viser en 22-årig ask med både syge og sunde asketræer. En tynding af de syge træer vil gavne bevoksningen, og den vurderes at kunne fortsætte som askebevoksning. Bemærk vanrisene på den syge ask, som starter helt nede ved tvegen.
Hvor er det værst
Ud over de genetiske forskelle, som bevirker, at der er træer, der er ret resistente, er der en del forskelle i angrebsgraden, som skyldes ydre forhold. Stressede træer er mere modtagelige end sunde træer, så de hårdt angrebne træer træffes hyppigst:
- Et undertrykt udtyndingstræ med toptørre til venstre flankeret af et sundt dominerende træ til højre
- På let jord med dårlig vandholdende evne
- På fugtig jord, hvor asken står med rødderne i stillestående vand
- Som undertrykte træer med lille krone – de typiske udtyndingstræer – se billedet til højre
- I vestrande med græs og udtørring
- I unge kulturer, hvor asketoptørren startede i 2003
Efter frøsætning dør skud med hunblomster. Denne hendøen er med til at forværre billedet i 2009, da asken sidste år satte voldsomt med frø. I år sætter asken ikke frø, og der er håb om at askens beløvning vil være bedre til næste år, da andelen af kviste bestemt til at dø efter frøsætning er minimal.
Hvad gør vi nu - generelt
Sygdommen er uhelbredelig. Vi kan ikke stoppe den eller mindske udbredelsen, som strækker sig fra Polen, Baltikum, Skandinavien, Tyskland og på det seneste er gået ind i Nordøstfrankrig.
Vi kan redde, hvad der reddes kan, og vi kan forsøge at sikre vækstbetingelserne for de sunde overlevende.
Indtil videre er vi stoppet med at plante ask, i hvert fald i renbestand. Men det forventes, at der på sigt vil komme planter på markedet, som er resistente over for den svamp, der forårsager asketoptørren.
De svækkede og døende træer ude i skoven kan opdeles i 3 grupper afhængig af dimensionen:
- Træer med brysthøjdediameter (bhd) under 23 cm
- Træer med bhd mellem 23 og 38 cm
- Træer med bhd over 38 cm
Træer med bhd under 23 cm er brænde eller flis. Om de døende træer skoves i år eller næste år er underordnet, da døde eller døende træer i bevoksningerne ikke giver en forøget smitterisiko.
Træer med bhd mellem 23 og 38 cm kan aflægges i gulvtræ og brænde. Forbruget af gulvtræ er desværre meget begrænset i øjeblikket, dels på grund af afmatningen i byggeriet, dels på grund af modestrømninger, hvor ask ikke er hot. Reelt vil det betyde, at træ i denne dimension i skrivende stund er brænde og flis. Godt solgt brænde har nogenlunde samme pris som gulvtræ. Så der er ikke meget at hente på den økonomiske front ved at vente med at skove de syge træer i denne dimension, hvis det kan afsættes som brænde nu.
Angrebne træer med bhd over 38 cm er salgbare ikke kun i Danmark, men også i Østen. De bør skoves og sælges, mens tid er, idet der vil ske en væsentlig værdiforringelse, hvis du lader træerne dø inden skovning.
Hvad gør du nu - i praksis
På trods af brændenælder, tidsler og underskov, der besværliggør færdsel og udsyn, er sommeren tiden, hvor askens sundhed kan vurderes og de syge træer kan mærkes. En rød sprayfarve er god, da den er i kontrast til naturens øvrige farver.
For hver bevoksning mærker du træerne og vurderer, i hvilket af de tre diameterspænd hovedparten af træerne befinder sig. For at der skal være håb for et træ, skal det have væsentlig flere blade end træerne i figur 1, men de behøver ikke være så beløvede som træet i figur 4. For træer med brysthøjdediameter over 38 cm er det fornuftigt at tælle træerne, da kævlerne skal sammensættes til læs eller containere.
- Der findes stadig sunde ask derude
Kontakt herefter din skovfoged, som uanset om du har 30 eller 3000 syge asketræer er behjælpelig med at beslutte, hvad der skal skoves.
Hvad gør vi for de sunde ask
Ikke alt er en jammer derude. Vi mener at kunne se en forbedring på moderat angrebne træer. Træer, som bar frø for 2 år siden og som så triste ud sidste år, ser bedre ud i år.
- Følgende tiltag er med til at sikre en god udvikling for de sunde ask:
- Tidlig og kraftig tynding i ungdommen, så der udvikles store og sunde kroner
- Forsigtighed ved tynding i ældre, svagt huggede bevoksninger
- Vedligeholde grøfter, så asken ikke drukner
- Opretholde andre træarter som gardering
- Fremme undervækst til at sikre skovklima og vandhusholdning ved hugst i overetagen.
Men følg udviklingen opmærksomt i dine bevoksninger, og lad det ikke komme så vidt som i nedenstående bevoksning i det sydøstlige Skåne, der har overladt det hele til naturen.
- Askedød i Skåne
Se flere billeder fra den skånske skovdød.
Tekst:
Ulrik Kragh Hansen
Skovfoged
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
Redaktion:
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkere
