Sitkagranen angribes af rodfordærver og honningsvamp ligesom rødgranen, måske endda mere af rodfordærver end rødgranen.

<psonormal></psonormal>Rodfordærverangrebet breder sig ved, at svampens sporer spirer på friske stød. Svampen gennemvokser støddet og vokser ud i rødderne og gennem rodsammenvoksninger og rodkontakter breder den sig til nabotræerne. Ved normal planteafstand tager det i unge bevoksninger en 4–5 år at vandre fra et stød til et nabotræ. Smittefaren er på grund af mindre sporesprednlng mindst ved hugst i januar-februar.

Svampen kan leve i mangfoldige år i gamle stød, og det er derfor usikkert om man med held kan bekæmpe rodfordærveren, hvor den har vundet indpas i større omfang. Derimod kan rodfordærveren bekæmpes i bevoksninger af 1. generations gran, når man ikke ved tidligere hugster har fået den i ind i støddene. I sådanne ikke inficerede 1. generations bevoksninger i gran bør man straks efter fældning smøre de helt friske stød med 20 pct. vandig opløsning af urea, tilsat et farvestof (f.eks. Brillant Blue FeF).

Herved opnår man, at støddene bliver koloniserede af andre svampearter, som udkonkurrerer rodfordærversvampen. En sådan forebyggende behandling bør man også udføre ved hugst af juletræer på arealer, hvor svampen endnu ikke har vundet indpas, ligesom man bør behandle støddene, når man fælder ammetræer af lærk, bjergfyr eller andre nåletræer, da man ellers får inficeret bevoksningen i meget ung alder.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)