Når bøgen bliver blyantstyk har den nået den alder, hvor den er udsat for musegnav. Gnav oppe på stammerne skyldes den klatrende rødmus og er sjældent så alvorligt. Markmusen kan derimod være meget slem ved bøgen. Da markmusen ikke kan klatre, gnaver den barken af på bøgeplanterne så højt op, som musen kan nå over jorden. Hvis planterne ringes helt, dør de.

Opdages gnavet i tide, kan man måske nå at hyppe jord højt op omkring gnavet, og det vil da undertiden lykkes at få planterne til at udvikle nye rødder over gnavet. Musegnav kan være en alvorlig plage. Deres omfang varierer med musenes antal og begunstiges af langvarige snelæg.

Forebyggelse af musegnav

Gnavene optræder særligt i plantefattige foryngelser og plantninger, og navnlig hvis kulturen står i en tæt græspels, hvori musene kan gemme sig. Den bedste form for forebyggelse af musegnav er derfor at dyrke bøgen under betingelser, hvor der ikke kommer græs. En anden form for forebyggelse er at smøre bøgeplanterne forneden med en lidt tyk tjære, som vil holde i et par år. Det er nok at smøre på den ene side – nordsiden – af planterne, og det kan anbefales at bruge en langskaftet radiatorpensel. Tynd tjære kan sprøjtes på, men er kun virksom et år.

Vildtskader

Vildtet bider ofte toppen af unge bøge, og vildtbid og frost i forening kan holde dele af bøgeforyngelser nede i mange år.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)