Den 'danske' juletræproduktion foregår på 2.000 ha, der ialt leverer op mod halvdelen af det britiske forbrug på 6 mill. juletræer om året. Ejerne er en række danske producent-grossister, der har købt landbrugsjord op, og tilplantet med dansk producerede nordmannsgran planter. Produktionen er begunstiget af det milde og fugtige klima. Det betyder høj dyrkningssikkerhed, ingen vinterudtørring, ingen forårsfrost, mange internodier i nålesætningen samt korte årsskud. Udbytteprocenterne er derfor meget høje, normelt mellem 80 og 95%. Tilplantningen udvides stadig, selv om jordpriserne nu er oppe nær de 100.000 kr./ha.

På Åge W Jensens 1500 ha store ejendom, Invertrossachs Estate, sås nogle af de sitkagran-plantninger, som har domineret skotsk skovbrug i de seneste 30 år. Der er anlagt tusindvis af hektar som skovrejsning på de store åbne strækninger i det skotske højland. Tilvæksten er fortrinlig på grund af den høje nedbør. Det er et omdiskuteret spørgsmål, om de pynter i landskabet.

Men økonomien er god. De er anlagt med (100%’s) tilskud og fortjenesten ved driften er skattefri. Ved afdrift kan der stå 800 kubikmeter pr. hektar. Netto’et ved skovningerne ligger i størrelsesordenen 200 kr. pr. kubikmeter. På Invertrossach forsøger man langsomt (og under hensyn til økonomien) at konvertere de massive sitka-plantninger til blandskov med et bl.a. indslag af douglas, lærk og løvtræ.

Et specielt problem i det skotske skovbrug er rhododendron, som optræder som en inversiv art. Den er oprindelig plantet hist og her som en prydbusk, men den trives alt for godt – og spreder sig nu uhæmmet i skovene, hvilket besværliggør kulturanlæg og færdsel generelt. Der gøres en stor indsats for at bekæmpe den, men det er op ad bakke, og man må formodentlig indstille sig på at leve med den.

Et specielt problem i det skotske skovbrug er rhododendron, som optræder som en inversiv art. Den er oprindelig plantet hist og her som en prydbusk, men den trives alt for godt – og spreder sig nu uhæmmet i skovene, hvilket besværliggør kulturanlæg og færdsel generelt. Der gøres en stor indsats for at bekæmpe den, men det er op ad bakke, og man må formodentlig indstille sig på at leve med den.

På turen så man rester af de oprindelige naturskove. Der er tale om blandede løvtræbevoksninger – domineret af eg, birk og skovfyr og med ask og rødel i lavninger og langs vandløb og søer. Disse bevoksninger dækkede tidligere størstedelen af det skotske højland, men blev overudnyttet til minetræ og brændsel - og endelig stort set ødelagt af store bestande af får, som især godsejerne satte ud i den sidste del af 1800-tallet.

Der gøres faktisk et arbejde for at få naturskoven tilbage i højlandet. Men det er yderst svært. Den naturlige vildtbestand samt de resterende får gør det vanskeligt at få noget op uden hegn. Og hegning er dyrt og besværligt på de enorme strækninger. Hegnene har endvidere den negative bivirkning, at mange af de typiske skotske fugle, som også er på retur – som urfugl, tjur og rype – slår sig ihjel ved at flyve ind i hegnene. Man prøver med mindre hegninger samt med plantning helt uden hegn, men resultaterne er indtil videre relativt beskedne.

Meget aktiv i dette arbejde er den britiske ornitologiske forening, RSPB (Royal Society for the Protection of Birds). Det er en meget magtfuld organisation med over 1.000.000 medlemmer og 1.300 ansatte funktionærer. På trods af (på grund af?) sin store indflydelse driver man en ret afbalanceret naturpolitik, hvor også de lokale landmænds interesser inddrages. Man har indset, at uden disses aktive medvirken kommer man ingen vegne

Turen gav på trods af de få dage mange spændende indtryk fra et nærtstående, men dog så forskelligt land. Skovdyrkerforeningerne overvejer at gentage turen i foråret 2008.

Guide på turen var forstkandidat Morten Thorøe, tidligere Skovdyrkerforeningen Syd, derefter 3 år i skotsk skovbrug, nu ansat i Dansk Skovforening.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger