Skovbrug findes på Gunderslevholm
21. august 2009
Ekskursion til Gunderslevholm
Tilbage til fremtiden. Det kunne have været overskriften på ekskursionen til Gunderslevholm-skovdistrikt her i slutningen af august. Ekskursionen var arrangeret af foreningen Prosilva med henblik på at diskutere kvalitet og økonomi i naturnært skovbrug.
Ved starten af ekskursionen sagde driftsherren gennem mere end 50 år, Rolf de Neergaard, at han med de over 100 deltagere følte det, som om han skulle eksamen.
- Rolf de Neergaard
- Fra venstre Bendt A. Sloth, Rolf de Neergaard, Christian Nørgaard Nielsen, ekskursionsleder Briand Petersen, Bo Larsen og Steffen Jørgensen
Hvad så deltagerne så? De så noget, som mange troede var gået i glemmebogen for mindst et årti siden. Et velpasset, vedmasserigt, varieret, smukt, højproducerende og intelligent skovbrug. I øvrigt et skovbrug, som publikum må elske (replik til Hans Henrik Christensen).
Om man kan kalde det naturnært, får stå hen i det uvisse. Egentlig demonstrerede diskussionen om Gunderslevholms skovbrug, at der ikke var så meget brug for begrebet ’naturnært’. Det tilførte ikke ny ikke diskussionen nye vinkler eller redskaber. Om man vil kalde driften eller dele af driften naturnær spillede ingen rolle.
På distriktet blev brugt alle kneb fra den forstlige værktøjskasse – herunder renafdrifter og plantning, selvforyngelser (med jordbearbejdning) og naturforyngelser (uden jordbearbejdning). Med og uden mellemetage.
Vi vil heller ikke kalde driften bæredygtig (vi så aldrig regnskabet), ej heller det besynderlige begreb ’god og flersidig’. Nej, vi vil bare bruge det gamle udtryk: God skovdrift.
Og så var man meget bevidst om vandets betydning. Ikke det moderigtige: ’vandet tilbage i skoven’ og ’naturlig hydrologi’. Nej - tværtimod sikrede man med fornuftig grøftning (og vedligeholdelse hvert 3. år), at træerne har mindst en meters rodrum – med stor stabilitet i skoven til følge.
- Rødgranbestand med bund af selvsået ahorn
Vi så også en vital 50-årig renbestand af rødgran – i øvrigt hjemmelavet afkom af en gammel rødgran fra 1825 på distriktet, og nu med en undervækst af selvsået ahorn.
Og vi så selvforyngelse af eg, men nåede desværre ikke at se egebevoksningen i Castrup Overdrev med indplantet avnbøg fra 1950’erne som undervækst.
- Fra venstre: Niels Lundstedt, Esben Møller Madsen og Niels Bjerg
Vi havde slet ikke brug for nogen af de moderne floskler, men fik brug for god, gammeldags gedigen skovdyrkningsviden. Spørgsmålene viste, at den stadig findes.
Og frem for alt så vi en ydmyg, spørgende og stadigt eksperimenterende skovejer, der havde grund til at være stolt.
Vi må sige, at han bestod. Med UG – efter den rigtig gamle skala.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkere
