Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

1. Hvad er drivhuseffekt?

- og hvorfor fører det til klimaforandringer?

Der er ikke mere nogen tvivl: Vores klima forandrer sig. Vi mennesker har gennem de sidste 100 år brændt så meget olie og gas af, at der nu er mere CO2 i luften end verden er vant til. Al den CO2 ligger som et lag af gas rundt om jorden. Det virker ligesom glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan godt trænge ind gennem CO2 laget og varme jorden op – men CO2 laget forhindre varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen.

Derfor stiger temperaturen på jorden – og derfor forandrer jordens klima sig. I løbet af de sidste 100 år er middeltemperaturen steget med 0,7 grader. De næste 100 år taler videnskabsfolk om, at gennemsnitstemperaturen vil stige mellem 1,5 og helt op til 6 grader.

Det kan komme til at betyde mange ting. Vi ser allerede nu, at isen ved polerne smelter. Man regner med at vandet i havene vil stige og oversvømme land som ligger lavt. Vejret vil blive mere ekstremt, med flere storme, mere nedbør og mere tørke. Omkring Ækvator vil ørkenen brede sig. Det kan og vil få stor betydning for mennesker og alt andet liv på jorden. Folk vil blive nødt til at forlade deres lande. Arter vil uddø.

Perspektiverne er overvældende, men vi er ikke hjælpeløse. Hvis vi handler nu, kan det gøre en stor forskel for omfanget af problemer om 100 år. At plante træer er én måde at komme klimaforandringerne i møde på. At spare på energien er en anden. Og at opfinde nye løsninger er en tredje vej. De er alle vigtige.

   

Redaktør

Skovdyrkning

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller Dyrkningsaktuelt for skovbrug, så kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger

   

Søg i Dyrkningsaktuelt